Danskerne er ikke nær så skrappe over for hård kriminalitet, som politikerne eller de selv går rundt og tror.

Hvis man spørger generelt, svarer flertallet af danskerne ’ja’ til, at straffene i Danmark er for milde. Men det skyldes, at de fleste ikke ved, hvor hårdt domstolene faktisk dømmer. Hvis man derimod beder danskerne tage stilling til konkrete sager om alvorlig kriminalitet som vold, røveri, voldtægt og narko, vil et flertal give mildere straffe end dommerne.

Har leget dommere i 26 konkrete straffesager
Det viser en storstilet undersøgelse af danskernes forhold til straf, som offentliggøres torsdag. Almindelige borgere har leget dommer i 26 konkrete straffesager om nogle af de mest alvorlige forbrydelser i det danske straffesystem.

I 24 ud af de 26 sager ville et markant flertal idømme forbryderne mildere straffe, end domstolene gør. I de to sidste sager var befolkningen næsten lige så strenge som domstolene.

»Folk er langt mere tilbageholdende med at anvende fængselsstraf og især mere tilbageholdende med at give lange fængselsstraffe«, siger Flemming Balvig, som er professor ved Københavns Universitet og ansvarlig for undersøgelsen.

Videooptagelser gjorde dem mildere stemt
Når deltagerne i undersøgelsen blev forelagt et skriftligt resumé af konkrete straffesager, var flertallet blødere end retspraksis. Når de blev præsenteret for videooptagelser af retssagerne, gjorde det dem endnu mildere indstillet.

Generelt vil danskerne i højere grad idømme forbrydere behandlingsdomme, samfundstjeneste, konfliktråd eller andre mildere sanktionsformer i stedet for fængsel.

»Logisk set burde det betyde, at vi simpelthen får et andet straffeniveau for personfarlig kriminalitet. Men politisk set har man bundet sig så meget op på signaltænkning, at det næsten er umuligt at gå i den retning«, siger Flemming Balvig.

Hensynet til befolkningens retsfølelse
Ifølge en opgørelse fra Justitsministeriet har Folketinget hævet straffene hele 47 gange siden 2002. Gang på gang har argumentet for at stramme skruerne været hensynet til befolkningens retsfølelse.

Justitsminister Lars Barfoed (K) hæfter sig ved, at undersøgelsen også viser, at danskerne vil have hårdere straffe.

»Vi skal ikke sænke straffene. Regeringen har gennem en årrække skærpet straffene. Nu er vi på et rimeligt niveau, så fremover skal vi have fokus på forebyggelse«, siger han.

DF giver ikke meget for konklusionen
Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, er ikke enig med ministeren i, at der nu kun skal fokuseres på forebyggelse.

»Vi mener stadig, at personfarlig kriminalitet straffes for mildt«, siger Skaarup, som ikke giver meget for undersøgelsens konklusion om, at danskerne i konkrete sager vil have mildere straffe.

»En tidligere undersøgelse udført af de samme mennesker var for mig at se helt utroværdig og urealistisk«, siger han.

SF tager undersøgelsen alvorligt
SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, tager derimod undersøgelsens konklusion omkring retsfølelsen alvorligt.

»Politikernes krav om hårde straffe er ude af trit med befolkningens retsfølelse. Vi bliver nødt til at se på alternativer til fængselsstraffe som for eksempel konfliktråd«, siger hun.

Undersøgelsen er foretaget over en 4-årig periode og inkluderer mere end 7.000 svarpersoner.