Annonce
Annonce
Danmark 3. jul. 2005 KL. 21.58

Hovedpine koster samfundet dyrt

Ondt i hovedet gør også ondt i pengepungen på de danske skatteydere. Hvert år koster hovedpine og migræne os milliarder.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Hovedpine og migræneanfald plager danskere og andre europæere så kraftigt, at det årligt koster samfundet milliarder af kroner i blandt andet sundhedsudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.

Ifølge en omfattende rapport om lidelser i hjernen, der er udgivet af Det Europæiske Hjerneråd, påvirker hovedpine danske lønmodtagere så voldsomt, at op mod 15 procent vælger at melde sig syg, mens smerterne står på.

Forringet indsats en uge om året
Beregninger viser, at hovedpine forringer danskernes indsats på jobbet i mindst en arbejdsuge om året - hvoraf mindst en af dagene kræver sygemelding.

Det lyder måske ikke af meget. Men tallet løber hurtigt op, hvis man som i rapporten antager, at hovedpine generelt rammer halvdelen af befolkningen. Man regner med, at cirka 3 procent af danskerne dagligt lider af hovedpine.

Mere migræne
Dertil skal lægges migræneanfald, der plager cirka 350.000 danskere. Et anfald inddrager mindst to en halv arbejdsdag om året. Alene migræne vurderes i rapporten at koste Danmark over 2,1 mia. kr. om året i direkte og indirekte udgifter.

»Vi oplever hele tiden, at omfanget af både hovedpine og migræne stiger. Vi ved faktisk ikke hvorfor. Men stress er helt klart en vigtig faktor«, siger Jes Olesen, professor i neurologi, og præsident for Det Europæiske Hjerneråd (European Brain Council), der står bag undersøgelsen.

Behov for mere forskning
Jes Olesen, der er blandt verdens førende forskere i hovedpine og migræne, mener, at der er brug for øget forskning på området, hvis problemet skal under kontrol.

Det gælder også alle andre lidelser, der påvirker hjernen - menneskets vigtigste og mest uerstattelige organ.

»Der findes stort set ikke den familie i Danmark, der ikke har relation til et menneske med en hjernesygdom. Det påvirker os alle«, siger Jes Olesen.

Rapporten fra Det Europæiske Hjerneråd er den første, der forsøger at regne på de samlede samfundsudgifter forbundet med hjernelidelser.

Koster samfundet miliarder
Den skønner, at hver fjerde europæer lider af mindst en af de 12 hyppigste psykiske og neurologiske lidelser, heriblandt depressioner, angst, medicin- og alkoholforbrug, demens og hjernetumorer.

Alene i Danmark skønnes sygdommene at koste samfundet over 37 mia. kr. om året. Dertil skal lægges de store udgifter til blandt andet udviklingsforstyrrelser.

Ifølge rapporten lider 1,4 millioner danskere i dag af hjernerelaterede sygdomme, hvoraf størstedelen skyldes migræne, angst eller depression.

Se også

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Gældskrisen
12. feb. KL. 17.49 opdateret KL. 20.20
Foto: THANASSIS STAVRAKIS/AP

Demonstranter og politi udkæmper voldsomme gadekampe i Athen

Bygninger er stukket i brand forud for afstemning om græsk sparepakke.

Biler & MC
12. feb. KL. 19.15
udsving. Benzinpriserne er i næsten konstant bevægelse. Man kan tit spare 1,50 kroner i forhold til listeprisen. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Med apps på smartphonen finder du billig benzin

Der er ofte billigt brændstof på særlige steder og tidspunkter. Et par apps hjælper.

Danmark
12. feb. KL. 17.22
Kritik. De ansatte på bostedet forstår ikke den megen kritik, som der er kommet frem efter drabet på ders kollega. - Foto: NORDE ERNST VAN

Ansatte raser over kritik efter drab på kollega

Ansatte på bostedet Blåkærgård er kede af det og frustrerede over kritik.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe