Har både far og mor en mellemlang eller lang universitetsuddannelse, så er der rigtig gode chancer for, at børnene også klarer sig godt.

En undersøgelse fra Undervisningsministeriet viser således, at godt 75 procent af de universitetsstuderende, hvis forældre også er gået universitetsvejen, får et bachelorbevis.

Er ingen af forældrene kommet videre end folkeskolen, er det ifølge ministeriets beregninger kun 56,6 procent af afkommet, der starter på universitetet, som når så langt.

Ingen overraskelse
Lektor ved Aalborg Universitet Morten Ejrnæs er ikke overrasket over undersøgelsens resultater.

Han har forsket i sammenhænge mellem forældre og børns sociale status, og selv om han mener, at begrebet social arv er skadeligt, fordi det signalerer en form for determinisme, så er der noget om det, når det handler om uddannelse.

»Den form for egenskaber, der består i interesse for bøger og interesse for uddannelser, er meget påvirkede af det hjem, man vokser op i. Det er klart, at noget så enkelt, som at der står et leksikon på hylden, og at forældrene siger, 'det kan vi da finde ud af', gør en stor forskel i forhold til de hjem, hvor de muligheder ikke er«, forklarer Morten Ejrnæs.

Markante tal
Undervisningsministeriets undersøgelse, der er fra 2003, ser alene på gennemførselsraten for dem, der rent faktisk starter på en uddannelse.

Professor i uddannelsessociologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Erik Jørgen Hansen, har set på uddannelsen af hele årgange, og hans tal er endnu mere markante:

Ud af årgangen født omkring 1970 havde 72 procent af dem med veluddannede forældre i 2003 gennemført en mellemlang eller lang uddannelse. Kun otte procent af børnene, hvis forældre ikke kom længere end folkeskolen, nåede lige så langt.

»Adgangen til højere uddannelser er klart socialt begrænset. Det ved vi med sikkerhed«, siger Erik Jørgen Hansen.

Gode chancer
Line Bahner er lige startet på Roskilde Universitetscenter. Hun skal på internationale studier efter den samfundsvidenskabelige basisuddannelse, og hvis man skal tro statistikken, så har hun gode odds for om fem til seks år at få sin kandidatgrad. Hendes far har undervist på RUC, og hendes mor er socialrådgiver:

»Jeg er da glad for, at jeg selv har gode chancer, men det er mærkeligt, at nogle af de andre som udgangspunkt er dårligere stillet end mig«, siger Line Bahner.

Hun tror dog ikke, at man kan ændre så meget ved det - »forældre har en grundlæggende indflydelse på deres børn«, som hun siger.

Samfundsmæssigt svigt
Ifølge Morten Ejrnæs er sammenhængen mellem forældre og børns uddannelsesniveau udtryk for et samfundsmæssigt svigt. Alle burde have de samme muligheder, og det kan man sagtens indrette systemet efter:

»Uddannelse er bare ikke blevet en vej til at skabe større lighed i samfundet«, siger han.

Morten Ejrnæs ser dog nogle spændende muligheder i internettets spredning til alle hjem. Det er et instrument til at søge viden med og kan potentielt betyde en udjævning af forskellene i de enkelte børns muligheder.