Danmark er nu oppe på at have 1 overvågningskamera for hver 15 indbyggere.

Det er relativt flere end i Storbritannien, der er internationalt kendt for at være et gennemfotograferet samfund.

Ifølge tal fra sikkerhedsbranchen findes der 350.000 overvågningskameraer herhjemme, som både det offentlige og private i stigende grad bruger for at beskytte sig imod kriminalitet.

Selv forhandlerne er betænkelige
Salget af overvågningsudstyr er de senere år vokset så hurtigt, at selv forhandlerne er betænkelige ved udviklingen:

»Det vil måske komme bag på nogen: Men vores holdning er, at vi skal være forsigtige med at lade stadig flere områder tv-overvåge. Når der hvert år bliver sat 50.000 nye kameraer op, og private personer hverken behøver at søge tilladelse hos politiet eller Datatilsynet, er der grund til at standse op«, siger Kasper Skov-Mikkelsen, der er direktør i SikkerhedsBranchen og repræsenterer udbyderne af tv-overvågning.

Det samlede tal for overvågningskameraer i Danmark er et konservativt skøn baseret på importørernes indberetninger til sikkerhedsbranchen.

LÆS ARTIKEL Videoovervågning giver ro i ghetto

Siden 2004 er det blevet betydelig billigere og nemmere at tv-overvåge, og samtidig har regeringen flere gange lempet loven, så private virksomheder, boligselskaber og offentlige myndigheder lettere kan få tilladelse til at overvåge deres områder.

På det seneste er den største procentvise vækst sket i det offentlige, hvor der foregår en øget overvågning af skoler, rådhuse, parkeringspladser og genbrugspladser for at komme hærværk og tyveri til livs. De fleste kameraer bliver dog fortsat sat op af private.

Falsk billede af, hvor farligt livet er
Selv om Danmark har flere overvågningskameraer per indbygger end Storbritannien, er briterne dog stadig langt foran, når det gælder overvågning af det offentlige rum. De har folk ansat i politiet til at følge direkte på tv-skærme. Senest er kameraerne blevet brugt under de voldsomme optøjer i flere engelske byer.

Herhjemme foregår det kun i et beskedent omfang på f.eks. Strøget i København, men politiet har planer om at udvide tv-overvågning til de mest udsatte steder på Nørrebro.

Med til at skabe et mere paranoidt samfund
Chefjurist i den borgerlig-liberale tænketank Cepos Jacob Mchangama bryder sig ikke om tendensen til øget overvågning:

»Tv-overvågning i lufthavne og metroer er uproblematisk, og det kan også være en god ting i politiets opklaring af alvorlige forbrydelser. Men hvis det får lov til at brede sig til gader og stræder, bliver det straks mere problematisk og er med til at skabe et mere paranoidt samfund. Personlig bryder jeg mig ikke om at blive filmet på Strøget«, siger han.

Skal bruges med omtanke
Flere undersøgelser peger på, at tv-overvågning er klart bedre til at forhindre hærværk og tyveri end impulsive voldshandlinger.

I kampen mod personfarlig kriminalitet kan overvågning tværtimod skabe falsk tryghed, siger Peter Lauritsen, lektor på Institut for Informations- og Medievidenskab ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i overvågningsfænomenet. Han er overrasket over, at Danmark har passeret Storbritannien og ser ingen grund til at betvivle sikkerhedsbranchens tal på godt 350.000 kameraer.

Ifølge Peter Lauritsen er et af de største problemer ved tv-overvågning, at det giver befolkningen et overdrevet indtryk af, hvor farligt livet er. Derfor skal det bruges med omtanke, siger han:

»I nogle tilfælde kan man argumentere for, at overvågning ligefrem fremmer utrygheden. Det betyder, at nogle mennesker mister realitetssansen og bliver bange for at gå ned ad Strøget. Jo mere man fortæller folk, at verden er et farligt sted, jo flere nye kameraer bliver der hængt op«.