En præst kan højst komme til at betale 15 procent af sin løn i husleje, men langt de fleste betaler meget mindre. Det skal der laves om på, mener Kirkeministeriet.

Derfor sendte ministeriet tidligere på måneden et cirkulære ud til landets ti stifter med krav om, at de 1.763 præstelige embedsboliger nyvurderes med henblik på at ændre huslejen.

Behov for nyvurdering
Samtidig har ministeriet selv iværksat en nyvurdering af de ti biskoppers boliger, hvor huslejen - det såkaldte boligbidrag - er meget, meget lav.

»Som det danske boligmarked har udviklet sig, er der skabt et behov for en nyvurdering af boligerne«, siger afdelingschef i Kirkeministeriet Steffen Brunés.

Han oplyser også, at præsteboligerne i fremtiden skal vurderes hvert femte år.

30 år mellem justering af husleje
Hidtil er embedsboligerne kun blevet vurderet, når de skiftede beboer eller havde gennemgået en stor istandsættelse.

Det har betydet, at der nogle steder er gået 30 år mellem vurderingerne. Adskillige præstegårde er aldrig vurderet, så her betaler præsten en såkaldt 'skemaleje', det vil sige boligbidrag efter en gammel, fastsat takst.

Men kravet om nye vurderinger af embedsboligerne er et helt urimeligt felttog fra Kirkeministeriets side, mener Præsteforeningens formand Helle Christiansen.

»Vi bliver hele tiden præsenteret for den opfattelse, at tjenesteboligen skulle udgøre et ekstra gode. Det er der jo ikke tale om. Der er tale om et ansættelsesvilkår, som præsterne bliver påført. Det ligger i stillingen, at der hører tjenestebolig til, og den kan præsten slet ikke blive fri for«, mener formanden.

Højst 15 procent
Ifølge et cirkulære fra Kirkeministeriet fra 2003 kan præster aldrig komme til at betale mere end 15 procent af deres løn i boligbidrag.

»Det gør mange præster allerede, og deres bidrag kan derfor ikke sættes op, selv om nyvurderingen forhøjes«, understreger Helle Christiansen.

Men det er en sandhed med modifikationer, siger Steffen Brunés, Kirkeministeriet. Af de 1.763 beboede embedsboliger er det kun 222 præster, der rammer loftet på 15 procent. Resten betaler mindre, oplyser han.

Helle Christiansen undrer sig også over, at Kirkeministeriet »bare sådan« kan udskrive en regning til deling mellem Præsteforeningen og folkekirken på 3,5 millioner kroner årligt for vurderingerne.

Hver vurdering koster mellem 7.000 og 10.000 kroner til de tre vurderingsmænd, der er involveret.

Præsteboliger vurderes af tre vurderingsmænd, hvoraf én skal have forstand på lokale forhold for at kunne lægge et rimeligt prisniveau i forhold til stand og beliggenhed. Fra det vurderede månedlige boligbidrag trækkes 30 procent, netop fordi præsten har pligt til at bo på stedet.

3.558 kr. for 300 kvm
I biskoppernes tilfælde har Kirkeministeriet bedt Slots- og Ejendomsstyrelsen om at pege på en eller flere, der kan gå ind som repræsentant for Kirkeministeriet.

Dagbladet B.T. har de seneste dage omtalt Århus-biskoppen Kjeld Holm, hvis 300 kvadratmeter bolig ved havet koster ham 3.558 kroner om måneden. Boligen blev senest vurderet sidste år. I den anledning har Kirkeministeriet bedt om en redegørelse fra Århus Stift for, hvordan boligbidraget er fastsat, oplyser Steffen Brunés.

Lyder det for billigt?

»Vi vil i hvert fald gerne kende baggrunden for vurderingen, så vi kan svare på jeres spørgsmål«, svarer Brunés.

Men landets øvrige ni biskopper bor lige så rimeligt, bortset fra Roskildes biskop Jan Lindhardt. Hans boligbidrag er langt det højeste. For den smukke gamle bispegård ved byens domkirke betaler bispen 7.345,96 kroner om måneden.