Midt i det gamle København ligger en skøn præstegård på 201 kvadratmeter. Huslejen er bare 3.314 kroner.

Nær Ballerup ligger der til gengæld en anden præstebolig på 82 kvadratmeter. Den koster næsten 5.000 kroner.

Præsters husleje svinger kolossalt fra stift til stift.

For samme antal kvadratmeter betaler præster i hver sit stift helt forskellige huslejer, og det er ikke nødvendigvis præsterne i afsides egne af landet, der betaler mindst. Det fremgår af en stor rapport, som offentliggøres onsdag.

Ny vurdering
Undersøgelsen, der er blevet til i samarbejde mellem Kirkeministeriet og Præsteforeningen, har fået ministeriet til at forlange en nyvurdering af samtlige landets 1.763 præstegårde.

»Vi kan nemlig se, at mange tjenesteboliger aldrig er blevet vurderet og atter andre ikke har været vurderet i mere end 20 år. Med den nuværende prisudvikling på boligmarkedet mener vi ikke, at præsternes boligbidrag svarer til markedsniveauet«, siger Kirkeministeriets departementschef, Jacob Heinsen.

Ministeriet undrer sig
I Kirkeministeriet undrer man sig mest over de store forskelle mellem landets ti stifter.

»Det er jo virkelig underligt, at der er 40 præster, der betaler maksimal husleje i Roskilde, mens der kun er 2 i Århus«, mener Heinsen.

En præstebolig vurderes oftest, når sognet skifter præst. Det sker ved hjælp af et tremands vurderingspanel, hvoraf en skal have forstand på lokale forhold. Hvert stift har sit eget panel, og disse paneler arbejder altså ikke helt på samme måde. Det fik forleden Kirkeministeriet til at fyre dets egen vurderingsmand i Århus, fordi man mente, at han og panelet har vurderet boligerne i stiftet for lavt.

Loft på 15 procent
Præstens husleje, det såkaldte boligbidrag, udregnes ved hjælp af vurderingsprisen. Fra den trækkes 30 procent, der er en kompensation for, at præsten har bopælspligt og pligt til at flytte fra sin bolig, når han pensioneres.

Ifølge et cirkulære fra 2003 kan en præst dog aldrig komme til at betale mere end 15 procent af sin løn i husleje.

Men det er der kun få præster, der gør. 222 af de 1.763 betaler fuldt bidrag. I gennemsnit betaler præsterne 7 til 8 procent af deres løn i boligbidrag. Dertil kommer faste udgifter.

Følger sagen nøje
Præsteforeningens formand, Helle Christiansen, vil ikke spå om, hvad den nye vurdering kommer til at betyde for landets præster.

»Vi følger sagen nøje, for den har naturligvis vital interesse for vores medlemmer, som jo også taler om smertegrænser. Men indtil videre siger vi, at nu må vi lade vurderingsinstitutionen arbejde«, siger hun.

Boligbidrag vil stige
Kirkeministeriet forventer til gengæld, at boligbidragspriserne generelt vil stige.

»Folkekirken kan jo ikke forsvare over for sine medlemmer, at vi lader stå til, for prisen skal være fair. Med den nye vurdering regner vi med, at der bliver mere ensartede forhold, og at boligbidragene i højere grad kommer til at afspejle den markedspris, der er i de enkelte stifter«, siger Jacob Heinsen.

Få betaler for meget
Rapporten drager nemlig sammenligning mellem almindelige ejerboliger og præsters tjenesteboliger.

Det fremgår, at man som ejer har mellem dobbelt så store og tre gange så store omkostninger som en beboer i en tilsvarende tjenestebolig. Præsten beskattes ikke af sin bolig.

Hvad der hidtil er foregået upåagtet, nok også af de pågældende præster, er, at der faktisk også findes præster, der betaler for meget i boligbidrag. I Bredballe ved Vejle slipper præsten hele 371,63 kroner mere end 15 procent af sin løn. 45 præster betaler mellem 6 øre og 200 kroner mere, end de skal.