De er villige, klar til at tage risici og ikke bange af sig.

I gennemsnit 20.000 gange årligt lægger danskere sig frivilligt på forsøgsbænken for lægevidenskaben og udvikling af ny medicin og helbredelsesmetoder.

Det viser en undersøgelse, som Ritzau har foretaget i samarbejde med Center for analytisk journalistik (DICAR).

Kræver benhård kontrol
Det høje tal skyldes både, at Danmark er populært som forsøgssted, og at lægemiddelindustrien herhjemme bliver større og større. Det kræver benhård kontrol, lyder det fra læger, forsøgscentre og videnskabsetiske komitéer.

»Mange danskere deltager som raske i de såkaldte fase-1 forsøg, men lige så mange melder sig som forsøgskaniner, fordi de har en sygdom, som de håber, at den ny medicin eller behandling kan minimere«, siger Kamma Bertelsen, overlæge ved Onkologisk afdeling på Odense Universitetshospital og nuværende formand for Bivirkningsrådet.

Uforsvarligt
Hun finder det uforsvarligt, ligesom den nuværende formand for den Centrale Videnskabsetiske Komité, Finn Kamper-Jørgensen, at komitéerne ikke har beføjelser til at foretage stikprøver af de medicinforsøg, der godkendes af komitéerne.

»Det kan ikke nytte noget, at politikerne siger, at der skal kontrolleres, hvis ikke de vil give de fornødne beføjelser«, siger hun.

Kamma Bertelsen står selv i spidsen for en del forsøg, og at danskere i gennemsnit deltager i forsøg 20.000 gange årligt overrasker hende ikke.

»Vi har i Danmark ca. 300 forsøg med lægemidler om året og i gennemsnit 100 deltagere i hvert forsøg. Så tallet er nærmere 30.000«, mener hun.

Stort udsving
Ritzaus opgørelse viser også, at der er stort udsving mellem årene. Eksempelvis er antallet af danske forsøgskaniner i 2002 52.459, mens det i 2005 var 14.580. Det skyldes hovedsageligt, at enkelte forsøg er meget store, men til gengæld løber over flere år.

I de regionale videnskabsetiske Komitéer går en stor del af tiden på at sikre, at søgningen efter forsøgspersoner er i orden. Medlem af den regionale komité i Aalborg og Viborg på niende år, Professor ved Aalborg Universitet, Peter Øhrstrøm, forklarer, at alle annoncer og opslag tages på bordet for at sikre, om risici ved forsøgene er beskrevet og i et sprog, der er til at forstå.

»I komitéen gør vi meget ud af at se på, hvordan annoncerne er udformet. Det er vigtigt, at alle oplysninger er korrekte, så der ikke er noget, der overrasker forsøgspersonen«, siger Peter Øhrstrøm.

Han forklarer, at det også ofte er økonomien og dermed, hvor mange penge forsøgspersonerne får for det, som komitéerne kigger på.

Af hjemmesiden www.forsoegsperson.dk, der har specialiseret sig i at formidle kontakt mellem forsøg og forsøgspersoner, fremgår det, at et forsøg kan give alt fra en flaske rødvin og op til 10.000 kr.

400 personer i register
Forsøgscentret Phase One Trials står selv for at finde de personer, der vil være med i forsøget. Men det er ifølge Kim Krogsgaard, dr.med. og direktør for fase-1 forsøgscentret Phase One Trials på Hvidovre Hospital, ikke noget problem.

»Vi har et register med omkring 400 personer, som vi kan ringe til. Det er hovedsageligt medicinstuderende og andre studerende, og enkelte brand- og politimænd. Registret er nødt til at være så stort, for vi vil ikke have professionelle forsøgspersoner og vi bruger jo mange. Og de skal ikke kunne leve af det, for det ville kunne give upræcise resultater«, siger han.