Danmark er det land i Europa, der har den største opbakning til kongehuset.

77 procent af danskerne mener, at Danmark skal være et monarki, mens 16 procent foretrækker en republikansk stat.

Det viser en meningsmåling, som Megafon har foretaget for Politiken. For godt et år siden fik Politiken lavet en tilsvarende måling, der viste, at 25 procent var tilhængere af en republik.

Opbakningen til de andre europæiske kongehuse svinger fra 58 til 77 procent, fortæller historiker, ph.d. og ekstern lektor ved Københavns Universitet Lars Hovbakke Sørensen.

»Det er virkelig et kæmpestort tal til monarkiets fordel. Sammenlignet med de andre europæiske lande ligger Danmark i top«, fortæller han.

»Dronningen kan sove trygt om natten«
Også Jes Fabricius Møller, der er lektor i historie på Saxo-instituttet ved Københavns Universitet vurderer, at 77 procent er et højt tal.

»Det betragter jeg som et temmelig driftsikkert arbejdsgrundlag. Dronningen kan sove trygt om natten«, siger han.

I Norge går 67 procent af befolkningen ind for at bevare monarkiet.

Forklaringen på popularitetsforskellen er blandt andet, at det danske kongehus har formået at modernisere sig selv, uden at det er gået for stærkt.

Positivt at Mary var helt ukendt for danskerne
»I andre lande er det enten sket for hurtigt eller for langsomt. Opbakningen til kongehuset i Norge faldt, da kronprinsen blev gift med en enlig mor. Det var lidt for moderne og lidt for almindeligt og tog noget af glansen«, forklarer Lars Hovbakke Sørensen.

Derfor er det positivt for det danske kongehus, at kronprinsesse Mary kommer fra en traditionel familie, men samtidig var helt ukendt for danskerne, da hun trådte ind på den kongelige scene, vurderer han:

»Det er perfekt, at kronprinsen blev gift med en helt almindelig pige, der samtidig kommer fra den anden side af kloden. Derved er der stadig noget eksotisk over det, og der er ikke nogen danskere, der har kendt hende fra tidligere og festet med hende til gymnasiefesterne. Det er en god balance mellem noget almindeligt og noget anderledes«.

Monarkens personlighed afgør alt
Ud over at være hverken for moderne eller umoderne er eksperter enige om, at opbakningen til det danske kongehus hænger tæt sammen med især dronning Margrethes måde at administrere sin rolle som statsligt overhoved.

Selve den person, der repræsenterer kongehuset, betyder nemlig alt for dets popularitet. Vurderingen er, at når dronning Margrethe åbner sin mund i offentligt regi, kommer der altid noget begavet ud af den. Samtidig udtaler hun sig aldrig politisk.

»Dronningen er utrolig sikker. Det, der kendetegner hendes embedsperiode er, at hun stort set ikke sætter en fod forkert. I modsætning til hendes svenske fætter kong Carl Gustaf, der flere gange er kommet med udtalelser, der nærmer sig en indblanding i regeringsførelsen. Hvis han giver udtryk for en holdning, der ikke deles af befolkningen, falder hammeren«, fortæller Jes Fabricius Møller og tilføjer, at de få gange, der har været småskandaler i det danske kongehus såsom skilsmissen mellem Alexandra og Prins Joachim i 2005, er det blevet »meget flot håndteret«.

»Vi kender lykkeligvis ikke detaljerne, fordi der er tale om disciplinerede mennesker, der har forstået at handle situationen af, så ingen har brug for at lufte sit beskidte vasketøj offentligt«, siger han.

Men hvordan kan det være, at der i et moderne demokrati er så stor en accept af noget så gammeldags og aristokratisk, som at en person bliver født til en bestemt statsposition?

Nok er spørgsmålet relevant, men alligevel giver det ikke mening, siger historiker med speciale i kongehuset Jon Bloch Skipper. Man begår nemlig »en kæmpe brøler«, hvis man begynder at bedømme institutionen kongehuset med rationelle briller på.

Det handler om følelser, identifikation og identitet
»Opbakningen handler ikke om det rationelle. Det handler om følelser, identifikation og identitet. Kongehuset giver os konsensus og oplevelsen af at være del af et større fællesskab, uanset hvor fragmenteret verden kan føles«, siger han.

Samme opfattelse har historiker Lars Hovbakke Sørensen:

»Kongehuset er noget, vi alle kan forholde os til og har en fornemmelse af, at vi hører sammen omkring. Det er vigtigt, fordi vi lever i en tid med globalisering. Vores samfund er blevet mere multikulturelt, og vi lever mange forskellige slags liv. Uanset om man kommer udefra eller har boet her hele livet, har folk behov for at være fælles om noget«.

Politisk selvmord at erklære sig som republikansk parti
Netop derfor er han ikke så overrasket over, at der selv blandt SF og de radikale er henholdsvis 71 og 68 procent af vælgerne, der mener, at Danmark skal være et monarki frem for en republik.

De radikales leder, Margrethe Vestager, var da også hurtigt ude i oktober i år og irettesætte partiets næstformand, Zenia Stampe, der er republikaner og åbenlyst ønsker kongehuset skrevet ud af grundloven.

Nok ønsker Margrethe Vestager at diskutere, hvad kongehusets rolle skal være. Men en afskaffelse af kongehuset er at gå for vidt.

»Det ville være politisk selvmord at erklære sig som republikansk parti, fordi det kun ville appellere til en meget lille gruppe kernevælgere«, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Fra 42 til 77 procent opbakning
Opbakningen til de kongelige har dog ikke altid været så høj. Tilbage i 1972, da den 31-årige prinsesse Margrethe overtog tronen fra sin far kong Frederik IX, var det kun 42 procent af befolkningen, der foretrak et monarki frem for en republik.

LÆS ARTIKEL»Min elskede far, vor konge, er død«

Forklaringen er ifølge de tre historikere, at kritikken mod kongehuset fra den yderste venstrefløj dengang spillede en langt større rolle i samfundet, end den gør i dag.

Den principielle modstand over for kongehuset smittede simpelthen af på størstedelen af danskerne. Frem til 2001 steg popularitetskurven år efter år for at toppe med en opbakning fra hele 93 procent af borgerne, hvilket de tre eksperter vurderer er helt exceptionelt.

»Kurven topper i årene efter, at prins Joachim og Alexandra blev gift og fik prins Nikolai, der var det første nye barn i kongefamilien i mange årtier. Der skete altså nogle markante kongelige begivenheder, der øgede interessen betragteligt. Nu er kurven tilbage i et normalt leje«, siger Lars Hovbakke Sørensen og tilføjer:

»Men først og fremmest er kurven steget siden 1972, fordi dronningen er så god til at administrere sit job«.

Afhænger af kronprins Frederik
På trods af den massive opbakning de seneste 40 år, er historikerne samtidig overbevist om, at der skal ikke meget til, før vægtskålen kan tippe, og befolkningens generelle begejstring hører op. Det hele afhænger af kronprins Frederik. Spørgsmålet er, at om han vil holde sig fra at tale om politik. Så længe han kan det, vil det være mere legitimt at have et statsoverhoved, der ikke er valgt.

»En anden stor fare er, at han lader sig selv reducere til en kendis. Han må sørge for ikke at leve et udsvævende liv og at opretholde en aura og respekt, der er kongetitlen værdig«, fastslår Jon Bloch Skipper.

FACEBOOKBliv ven med Politiken