Madpakker bliver kørt ned foran skærmen, og kaffen drikkes samme sted.

Danskere er dårlige til at holde pauser i arbejdstiden, når de selv skal disponere dem, og det skal stadig flere. Mange er ikke meget bedre til at holde pauser i fritiden. Men pausen får sin renæssance, for vi kan ikke holde til det pauseløse liv i længden.

»Nyd livet«
»Mit mantra er, at vi skal holde pauser, tage et skridt tilbage og nyde livet. Mange af de rituelle og naturlige pauser og stop er blevet fjernet i vores hverdag. Danskerne kan jo ikke engang holde pause, når de venter i en kø for at gå om bord i et fly! Så skal der SMS’es og ringes over hele linjen. Folk kan heller ikke stå i et supermarked i køen, og lige nu kan jeg høre, de går bananas og dytter nede på vejen, fordi der er en smule ventepause ved et færdselsarbejde. Vi vil hele tiden videre og prøver at bilde os selv ind, at lige i dag er jeg bagefter, lige i dag henter jeg barnet sent i institution og snupper en pizza, men på mandag bliver det bedre«, siger fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator.

Hun foreslår, at man skaber egne, nye ritualer for, hvordan man holder pause. F.eks. ved at slukke for al teknik i en periode hver dag og minimum hver fjerde time snakke med et menneske, som man godt kan lide.

Dem, der hurtigst finder ud af at slappe af, kan kalde sig trendy, for hun forudser, at det bliver »totalt trendy at signalere, at man ikke er tidsslave. Den store klasseopdeling vil gå mellem dem, der er tidsejere, går uden ur og kan koble af, og tidsslaver med forjagede udtryk og tændte mobiler«.

Travlhed giver fejl
Carlo Søndergaard, faglig chef i HK/Privat, er også sikker på, at der kommer fokus på pausen:

»Vi er stadig på vej til at toppe, når det gælder tendensen til hele tiden at være på. Men arbejdsgiverne er ved at få øjnene op for, at risikoen, for at medarbejderne begår fejl, øges, hvis de aldrig holder pauser og lader op. Der er en større forståelse for, at det ikke holder i længden; at medarbejderne også skal kunne slappe af. Nogle arbejdsgivere synes, det er svært at sende en engageret medarbejder hjem, men så længe de har ledelsesansvar og kan beordre medarbejderne på arbejde, kan de også beordre dem til at holde pauser og holde fri«.

I nogle tilfælde trænger medarbejderen bare til at høre arbejdsgiveren sige, at det er o.k. at holde pause, ved Henning Berner, der er afdelingsdirektør for CRECEA-Storstrøm, en af landets største arbejdsmiljørådgivere.

Pauser går ikke ud over produktivitet
»Nogle ansatte føler et forventningspres om at skulle leve op til det perfekte. Det er vigtigt at medarbejderne får afklaret, at der ikke er en forventning om, at de hele tiden skal være klar til at svare på mobil og mail. Når vi gør det, bliver vi påvirket hele tiden, og det stresser. Det går måske godt i mange år, men med den forventning, der er om, at vi skal blive længere i arbejdslivet, er det simpelthen nødvendigt at gøre noget ved det«.

Henning Berner peger på, at en pause traditionelt ses som noget, der går ud over produktiviteten.

»Men pause er også at foretage sig noget andet, variere sit arbejde og rejse sig for at gå hen med en besked til en kollega i stedet for at sende en mail. Eller gå en tur, mens man holder møde, så man får både hoved og krop med«.