De fædre, der har holdt orlov med deres børn, er integreret i familien på en helt anden måde end de mænd, som ikke har forladt deres arbejde i en periode for at fordybe sig i familiens yngste. Orlovsfædrene tager langt mere ansvar senere hen i livet, for eksempel når barnet er sygt.

»Alle undersøgelser viser med al tydelighed, at det ellers fasttømrede familiemønster, hvor det er moderen, der udøver den primære omsorg, bliver brudt, når faderen har holdt orlov med barnet. Helt ned i detaljen smitter det af på hele den måde, familien organiserer sig på«, siger Franz Cybulski, forsker ved Center for Ligestilling ved Roskilde Universitetscenter.

For hvis forældrene sammen træffer beslutning om, hvordan de skal indrette deres puslebord, eller hvornår barnet skal vænnes til at bruge sut, så giver det et konstruktivt demokrati i familien, der breder sig til andre ting.

»Når fædrene føler sig hørt, har de også en mening om, hvorhenne barnet skal skrives op til daginstitution«, påpeger Franz Cybulski.

14 dage er ikke nok
Fædrenes barsel gavner ikke kun den fælles beslutningsproces, den gavner også stabiliteten i parforholdet. En svensk undersøgelse viser, at jo mere barsel manden tager, jo mindre risiko er der for, at han bliver skilt.

Det kunne være en god grund til at sikre fædrene mere orlov med deres børn, mener ligestillingsforskeren. Men han peger også på, at de to uger, som alle fædre i dag har krav på, ikke er lang tid nok for fædrene til at opdage deres barn og knytte sig til det lille nye menneske:

»Det tager tid og kræver nærvær. Langt de fleste fædre har travlt med at servicere moderen, der ammer og ammer, og alle barselsgæsterne. Det tager mindst en måned eller som regel to«.

Far skal have 100 procent ansvar
Franz Cybulski påpeger, at selv om der er en stor gevinst i, at forældrene har orlov sammen på et tidspunkt, er det også afgørende, at manden tager en periode alene sammen med barnet. Så han får 100 procent ansvar:

»Mændene er positioneret som en lille smule hjælpeløse. Kvinderne pakker altid pusletasken, hvis begge skal af sted. Det er fint at få bevist, at han kan få det til at svinge alene«.

En måde at gøre det på kunne være, at moderen og faderen på skift tager to dage hjemme med barnet og så to dage på arbejde:

»Så mister ingen af dem kontakten til hverken familien eller arbejdsmarkedet. Og det kan være en god ting at have andet at snakke om til aftensmaden end konsistensen af indholdet i bleen«.

Moderne mænd kræver fleksible arbejdspladser
Selv om både Københavns Kommune, 3F, HK, LO og flere andre har sat mere orlov til mændene højt på dagsordenen, er det ikke indlysende på alle arbejdspladser, at andre end kvinder kan tage orlov med små børn.

»Nogle steder i det private erhvervsliv er de stadigvæk meget forstokkede. Signalet til medarbejderne er, at hvis de tager fædreorlov, er der ingen fremtid for dem i virksomheden. En mand oplevede sågar, at chefen ikke hilste på ham længere, da han kom tilbage fra orlov«, fortæller Franz Cybulski.

Han spår, at disse arbejdspladser i løbet af få år vil få svært ved at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere:

»Den moderne mand vil vende sådan en arbejdsplads ryggen«.

For en ’rigtig’ mand anno 2006 tager ansvar for sin familie og er engageret på en måde, der rækker ud over det økonomiske. Og så er han villig til at løbe en risiko for sin families velbefindende, forstået på den måde at han vil kvitte et ellers spændende job, hvis det ikke matcher familiens behov.