Renere luft, færre ulykker og gladere bilister.

Det vil være resultatet af trængselsafgifter i København, vurderer tre eksperter, der i dag deltager i en dansk konference om trængselsafgifter.

Mindre kaos
»Afgifterne reducerer trafik og trafikkaos, og gør miljøet meget bedre for fodgængere og cyklister«, konstaterer Michélle Dix, chef for trængselsafgiftafdelingen i London.

Gennem de seneste tre år har Londons bilister betalt trængselsafgift. Og det har været en succes.

»Bompengene er en ekstra udgift for de, der skal ind gennem byringen. Men i sidste ende kan det betale sig, fordi de slipper for at bruge timer i bilkøer«, siger Michélle Dix til Politiken.dk.

Svenske tilstande
Da Stockholm for syv måneder siden indførte trængselsafgift, mødte forsøget stor modstand. Men nu er byens beboere blevet så glade for ordningen, at de ikke vil af med den, fortæller Gunnar Söderholm, chef for Miljöavgiftkanseliet.

»Det har vist sig, at vi har fået meget bedre trafik i Stockholm. De, der vælger ikke at tage offentlige transportmidler, kommer bedre og hurtigere frem«, siger han til Politiken.dk.

»Vi har fået bedre luftkvalitet, kortere rejsetid og færre uheld. Og både cyklister og fodgængere har fået bedre vilkår«.

Efter hans mening vil det være de samme forandringer, København vil undergå, hvis afgiften indføres.

På vej i Europa
Og Danmark er ikke det eneste europæiske land, der undersøger betydningen af bompenge.

»I Holland tror vi, det er uundgåeligt at indføre afgifter på veje«, fortæller Petrouschka Werther, leder af Hollands projekt for kilometerbetaling.

»Tiden, hvor man kan købe og bygge sig ud af trafikkaos, er ovre. Der er ikke plads nok til at bygge bredere veje, og problemer med trafikpropper og forurening vokser konstant«, understreger hun.

Derfor har Holland netop vedtaget, at landets bilister fra 2012 skal betale for de kilometer, de kører på vejene.

I Danmark er SF og Københavns teknik- og miljøborgmester, Klaus Bondam, varm fortaler for trængselsafgifterne, og har vurderet, at de vil komme til landet i løbet af fem til ti år. Men den politiske opbakning mangler. Derfor er der endnu ingen konkrete, danske betalings-planer.