De kreative og veluddannede er ved at tage patent på at have stress, mens de svageste samfundsgruppers stress ignoreres, fordi de ikke er så gode til at råbe op.

Sådan lyder advarslen fra stressforskere og fagforbund

.»Jeg er dybt bekymret for, at man glemmer den traditionelle form for stress. Jeg tror, den er langt mere omfattende, end de veluddannedes stress. Der er et problem i, at vi begynder bare at snakke om det grænseløse arbejde. Så glemmer man, at der stadig er mange i den traditionelle stress-situation, hvor man er i mangel på indflydelse og kontrol«, siger direktør i Arbejdsmiljøinstituttet Palle Ørbæk.

Problemet ved at ignorere de svageste samfundsgruppers stressniveau, er, at denne gruppe ikke selv er ret god til at sætte ord på, hvad der rammer dem. Dermed sker der ingenting, og så vokser problemet uforstyrret, mener Palle Ørbæk.

»De ufaglærte og gruppen med kortere uddannelse har sværere ved at formulere, hvad der er galt. Ofte skal der kropslige symptomer på stress til. Hovedpine, ondt i skuldrene og nakken. Så er det op til lægen at fange det«.

Svært for manden på gulvet
Dertil kommer, at det ikke altid er nogen let sag at komme igennem over for en arbejdsgiver, når man er ’manden på gulvet’, forklarer lederen af Center for stress, Thomas Milsted:

»Når jeg giver undervisning i stresshåndtering til de grupper, som hører til de lavestuddannede, er de godt med på, at de er mere pressede og har mindre tid. Men ofte bliver de præsenteret for den med, at det er jo grundvilkårene. Hvad skal de så gøre? Så lukker man jo kæften og knokler på. Og så bliver der sygemeldinger i stedet for dialog«, siger han.

HK’s butiksansatte og FOA’s plejepersonale tegner sig for en stor del af de i alt 4.246 tilfælde af arbejdsbetingede psykiske lidelser, som er anmeldt til Arbejdstilsynet mellem 2000 og 2005.