To yngre mænd sidder i en lav, polstret sofa.

18-årige AF har jeans og kasket på. 33-årige JR har langt mørkt skæg, muslimsk klædedragt og en lille stofhue på hovedet. Fredag blev de to mænd løsladt efter otte uger i isolationsfængsel, men de er stadig mistænkt og sigtet for at planlægge terror.

De to mænd stiller op til interview for at fortælle deres version af historien. For at vise, at de ikke er skyldige, som de siger.

Ingen kommentarer
Hverken politiets rejsehold, de sigtedes forsvarere, Politiets Efterretningstjeneste (PET), anklageren fra statsadvokaturen, dommer Ingrid Therkelsen eller Odense Politi har ønsket at kommentere de sigtedes beretning.

De henviser alle til, at grundlovsforhørene har været afholdt bag lukkede døre, og at de derfor ikke kan udtale sig. Derfor står de to løsladte mænds version af begivenhederne her uimodsagt.

Vi er i forkontoret til den lille moske på Østergade i Odense, hvor imam Abu Hassan har arrangeret interviewet. Imamen bryder flere gange ind i interviewet for at uddybe ting, men det er AF og JR, som fortæller deres historie om tiden siden 5. september, hvor de blev anholdt i Odense under en omfattende politiaktion.

'Jeg var meget bange'
18-årige AF blev anholdt i Odense Havn, hvor han og en ven havde siddet og snakket i hans mors bil. JR blev anholdt i sin lejlighed, hvor han lå og sov sammen med sin kone og deres tre døtre.

»Lige pludselig blev døren sparket op, og så stod de i mørket med lommelygter og våben over vores hoveder. Jeg hoppede ud på gulvet i mit soveværelse og begyndte at råbe »hvem er I?«. Jeg var meget bange og chokeret, mens min kone lå med hovedet under dynen og græd. Da de sagde til mig, at det var politiet, så blev jeg helt rolig. Så blev jeg bedt om at lægge mig ned, og derefter skulle jeg kravle ud i gangen i undertøj. Så fik jeg en hvid gennemsigtig nylondragt på og plastikstrips om hænderne«, fortæller han.

JR blev placeret på en stol i stuen. Han spurgte betjentene, om de ville give hans kone mulighed for at tage tøj på. Betjentene sagde til ham, at de ville skaffe en kvindelig betjent, som kunne hjælpe hende, og det gjorde JR rolig.

Sigtet efter terrorloven
»Bagefter gik min kone ind for at hjælpe vores børn med at få tøj på. Så fik jeg en stofpose over hovedet, hvorefter vi gik ned ad trappen, mens betjenten holdt min arm, fordi jeg ikke kunne se noget. Jeg kom ind i en varevogn og blev kørt til stationen, hvor jeg fik stofposen af igen«, siger han.

Tidligere er det set, blandt andet i en sag om terror fra Glostrup, at PET har taget forebyggende samtaler med unge i det muslimske miljø, som efterretningstjenesten mente var begyndt at flirte med ekstremisme. AF og JR siger begge, at de aldrig tidligere har haft kontakt til PET.

Efter anholdelserne gik det hurtigt op for dem, at de var sigtet efter terrorlovens paragraf 114, men ingen af dem forstod – eller forstår – hvorfor.

»Vi vidste ikke noget om det. Der er ikke nogen beviser, og hvis der kommer nogen mod os, så er det falske beviser«, siger AF.

En konvertit dukkede op
De to terrormistænkte fortæller, at en dansk konvertit – en anden end konvertitten AA, som er stadig er fængslet i samme sag – begyndte at komme i den store moske på Ørbækvej i Vollsmose for cirka seks måneder siden. Han er midt i 30’erne og fortalte, at han havde været soldat i Bosnien, hvor han har var blevet omvendt til islam.

I det seneste halve år op til anholdelserne kom han dagligt i moskeen, hvor han blev gode venner med flere af de anholdte, og han blev ofte efter bønnen og snakkede om religion.

Nu tænker AF og JR, at det måske er ting, som de har snakket med ham om, der har sat sagen i gang.

»Han lod, som om han var muslim, men det var han ikke. Der er måske nogen, der har sendt ham, og han har været tæt på os. Det er én, vi har kendt i mange måneder, hvor han er kommet hver dag i moskeen. Vi har snakket rigtig godt med ham og budt ham velkommen. Og vi har taget ham med på tur rundt omkring«, siger AF, og suppleres af JR:

»Det var en dansk muslim, og vi har budt ham velkommen. Alle muslimer er velkomne, for alle muslimer er brødre«.

Fattede ikke mistanke
Flere andre personer i miljøet omkring moskeen på Ørbækvej fortæller til Politiken, at en dansk konvertit begyndte at komme i moskeen for cirka seks måneder siden, men forsvandt fuldstændig efter anholdelserne i begyndelsen af september.

AF og JR fortæller, at de først efter anholdelserne er begyndt at tænke over, om det er ting, som de har sagt til ham, der nu er en del af sagen mod dem.

»Hvad skulle vi mistænke ham for, for vi lavede ikke noget som helst. Vi har ikke noget at frygte eller skjule, så hvad skulle vi mistænke ham for?«, siger AF.

Når de tænker tilbage, så mener de begge to, at han prøvede at få dem til at tale om hellig krig eller terror.

»Jeg har aldrig sagt noget. Og i virkeligheden var det ham danskeren, som snakkede om tingene, mens de andre svarede. Og tit bare svarede for sjov«, siger AF.

'Vi er venner'
AF og JR har siddet i isolation, siden de blev anholdt, og de har derfor hverken set eller snakket med nogen af de andre sigtede i terrorsagen. Men de siger begge to, at de ikke vil tro på, at nogen af de andre skulle være skyldige i at planlægge terror.

I siger begge to, at I er uskyldige, og at I aldrig kunne finde på at begå terror. Men hvordan kan I være sikre på, at de fem andre er uskyldige?

»Fordi jeg kender dem og har kendt de fleste af dem i seks år. Vi er venner, og næsten hver dag møder jeg dem i moskeen eller i Vollsmose. Jeg kender mine venner, og jeg vil ikke tro, at de tænker den slags tanker. Derfor tror jeg, at de alle er uskyldige«, siger JR.

AF supplerer:

»Vi tror, at de er uskyldige, men vi kan ikke vide det. Vi tror på det, fordi vi kender dem som personer. Men det er ikke dem alle sammen, vi kender lige godt. To af dem kender jeg kun fra moskeen, men ellers ikke så meget«.

Hvad med den rapport fra PET, som blev fundet. Den viser, at der blev fundet sprængstof hos en af de syv anholdte. Hvordan forklarer I det?

»Det sprængstof, du snakker om, det er sådan noget gødning, som man kan købe i Bauhaus«, siger AF.

Nej, de har beslaglagt gødning ude i nogle kolonihaver, men de har også beslaglagt en flaske med sprængstof, som hedder TATP.

»Det har jeg ikke hørt noget om«, siger AF.

JR, Fyens Stiftstidende skriver, at der blev fundet sprængstof hjemme hos dig. Er det rigtigt?

»De kan skrive fra nu af og til dommedag, men det passer ikke. Politiet bestemmer, og de har gennemsøgt min lejlighed. Og de har ikke fundet noget. Jeg har fået alt igen, som jeg fik beslaglagt«.

'Skræmmende'
AF fortæller, at han også fik alt, hvad politiet havde beslaglagt, tilbage, da han blev løsladt fredag eftermiddag. På nær sin computer, men det bekymrer ham ikke.

»Jeg havde ikke nogen billeder liggende på den, og jeg har ikke været inde på nogle hjemmesider, som PET kunne interessere sig for. Aldrig nogensinde. Men det er heller ikke ulovligt, hvis jeg havde været det. Men jeg har ikke engang været inde på nogle arabiske hjemmesider«, siger han.

I er jo stadig anklaget for at planlægge terror. Hvad mener I om, hvis man sprænger en bombe i Danmark?

»Det er skræmmende. Det er ikke noget, man gør«, siger AF.

JR er enig:

»Jeg er bange for, at det skulle ske, for det ville skade både islam og Danmark. Jeg håber ikke, at der sker noget nu eller i fremtiden, for så giver det islam et dårligt rygte. Hvis der sker noget, så har de ødelagt islam. Den anden ting, som jeg er bange for, er uskyldige mennesker. Det er børn, familier og kvinder på gaden. De kan blive ramt, eller jeg og min familie kan blive ramt. Så jeg er bange for, at noget skulle ske med både islam, Danmark og uskyldige mennesker«.

Forkynder islam
Siden terrorsagen begyndte, har alle medier spekuleret i, hvad der knytter de syv sigtede sammen. AF og JR bekræfter, at alle syv kender hinanden på forhånd.

»Ja, vi kendte alle syv hinanden. Vi snakkede sammen. Men vi har aldrig mødtes bare os syv. Kun i forbindelse med bøn i moskeen, hvor der også var mange andre mennesker. Måske har de set os være samlet, og så tror de, at vi har siddet og planlagt terror. Men vi har aldrig været samlet alle sammen, bare os syv«, siger AF.

Især fænomenet »Dawa Tablir« har været genstand for meget spekulation i medierne. Personer i Vollsmose har fortalt, at flere af de anholdte udøvede Dawa, som i Vollsmose er kendt som en fredelig form for at missionere.

JR med det lange skæg er meget aktiv i Dawa Tablir. Men han fortæller, at det ikke gælder for alle de anholdte i terrorsagen. Ifølge ham, så udøvede de fængslede AK, RD og den danske konvertit AA Dawa. De andre var ikke med i Dawa Tablir.

»Det handler om at forkynde islam. Vi går rundt og snakker med muslimer, kun muslimer, om islam. For selv om man er muslim, så er der mange, som ikke praktiserer islam. Vi går rundt på banegården eller i klubber og snakker med muslimer om, hvordan de skal komme tilbage til gud. Altså praktisere islam på den rigtige måde, som profeten Muhammed lærte os«, siger JR.

18-årige AF med kasketten har været med enkelte gange, men siger, at han normalt ikke går så meget op i religion:

»Dawa Tablir er frivilligt, og det er ikke noget, man er med i. Jeg er ikke Dawa, men jeg kan blive det, hvis jeg vil med ud og forkynde«, siger han.

Da fire franske imamer i april besøgte Vollsmose for at forkynde islam, udbrød der optøjer, fordi mange blev sure, da politiet stoppede de franske imamers bil. Flere medier har spekuleret i, at terrorsagen har forbindelse til besøget fra de franske imamer. Det afviser AF og JR.

»Det har ikke noget at gøre med sagen mod os. De rejser rundt og laver Dawa. Ligesom vi rejser fra Odense til København eller Århus og nogle gange har været i Sverige, Norge eller Tyskland. På samme måde kom de hertil fra Frankrig, og de var først i København, og så kom de til Odense. Det er helt normalt og helt ordentligt«, siger JR.

Fængsling bringer dårlige minder
AF og JR sad isoleret i otte uger. JR siger, at det hårdeste for ham var at tænke på sine tre børn og sine forældre. Men han siger samtidig, at anholdelserne satte dårlige minder i gang om fortiden.

»Jeg flygtede fra Irak i 1994, da det stadig var under Saddam. Indtil min død vil jeg aldrig glemme, hvad der skete dengang i Irak. Dengang vi kom til Danmark, tænkte vi, at nu var alt det dårlige overstået. Det kan ikke nå os her i landet. Men den dag, hvor vi blev anholdt, græd mine børn og min kone. Det var som en actionfilm den nat. Alt var ligesom, hvis du trykkede på en knap, og så spillede minderne oppe i hovedet igen. Jeg blev helt chokeret, og jeg ved ikke, hvorfor de kom på den måde«.

Han mener ikke, at det retfærdiggør politiets fremgang, at de tidligere har oplevet problemer, når de har været i Vollsmose:

»Jeg bor ikke i Vollsmose. Hvis de har misforstået noget om mig, og de gerne vil anholde mig, så ikke på den måde. Ikke på Saddam Husseins måde. Jeg troede, at jeg var i Irak, og jeg overvejer at rejse fra Danmark nu«.