Nytårsmorgen vågner Danmark til 98 spritnye kommuner.

Af dem har de 75 valgt at svare på, om de skal spare eller bruge flere penge per barn i 2007. Og svarene viser at langt størstedelen enten sparer eller beholder deres nuværende budget.

Helt præcis er det 47 procent af de 75 kommuner, der afsætter ligeså mange penge som i år, mens 44 procent samlet set vil bruge færre penge per barn. De sidste ni procent budgetterer med flere penge per barn. Kommunerne har svaret anonymt, men blandt andet Århus, Ballerup og Frederiksund kommuner ligger i front med besparelser.

Undersøgelsen er lavet af Synovate Vilstrup for Børne- og ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), der efter og under pædagogstrejkerne har ligget i åben kamp med regeringens økonomer om, hvorvidt der bliver sparet på børnene i de nye kommuner.

BUPL: Undersøgelsen kan ikke angribes
Hos Synovate Vilstrup mener de ikke, at der kan skabes tvivl om den nye undersøgelses resultater, fordi den handler om absolutte beløb per barn i børne- og ungeområdet.

»Den her undersøgelse kan ikke angribes. For det første fordi vi har snakket med så mange af kommunerne, dels fordi den bygger på spørgsmål, der kun kan svares entydigt på«, siger administrerende direktør i Synovate Vilstrup, Kim Bensby, til Politiken.dk.

Ikke overraskende mener også BUPL, at undersøgelsen denne gang ikke er til at skyde igennem.

»Jeg mener ikke, at der er så meget at diskutere i de her tal. Det er kommunerne selv, der har fortalt, om de sparer eller ikke sparer i forhold til det enkelte barn. Vi lærte i sidste omgang at være så konkrete som muligt, siger BUPL-formand Henning Pedersen til Politiken.dk.

Forstår ikke påstande om flere midler
Han er ked af, at det ikke har været til at sætte beløb på kommunernes nye økonomiske prioriteringer i BUPL’s nye undersøgelse. Men det er fordi regeringen ikke vil udlevere data fra en undersøgelse, der ifølge Venstre betyder 300 kr. mere per barn overordnet set, siger BUPL-formanden.

Selv er han kun blevet mere skeptisk overfor påstanden om vækst og ikke nedskæringer i sektoren.

»Det må være meget svært at få til at gå op, når vi med den her undersøgelse får at vide, at kun ni procent samlet set bruger flere penge per barn, siger Henning Pedersen.

Han erkender, at hans egen nye undersøgelse står svagere, når han kun kan påvise besparelser, men ikke om de er væsentlige.

»Jeg kan kun opfordre dem til at gøre deres materiale offentligt tilgængeligt. Jeg synes, at der er et demokratisk problem, når vi ikke kan få adgang til tallene«, siger Henning Pedersen.

Sparer mest på bemanding
I konkrete tal er det ifølge undersøgelsen 73 procent af kommunerne, der sparer penge per barn næste år i en eller flere af de kommunale daginstitutionstyper.

Det er dog mere kompliceret end som så, for blandt dem, der sparer, har 36 procent samtidig besluttet at foretage forbedringer på andre dele af daginstitutionsområdet. Derfor er det altså kun nogle forældregrupper, der vil opleve serviceforringelser.

43 procent af kommunerne har svaret, at de vil spare på normeringer i en eller flere af de kommunale dagtilbudstyper næste år. Samtidig vil 19 procent af de samme kommuner dog afsætte flere penge til personale i andre institutionstyper.

I de ni procent af kommunerne, der afsætter flere penge til børne- og ungeområdet, satser de fleste på serviceforbedringer, der ikke kræver en større normering. Frederiksberg og Odense Kommune er nogle af dem, der afsætter flere penge på børne- og ungebudgettet.