Annonce
Annonce
Danmark 6. nov. 2006 KL. 18.29

Bred modstand på Christiansborg mod dødsstraf

Dansk Folkeparti nøjes med »ikke umiddelbart« at være for den ultimative straf.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Citatpluk:

»Dødsstraf er det ultimative skridt, og det kan ikke overføres til staten. Det giver en forråelse af samfundet«.
Anne Baastrup, SF

»Målingen er kommet op til overfladen i kølvandet på Saddam-sagen, som illustrerer det forkerte i, at man bruger dødsstraf som middel«.

Morten Bødskov, Socialdemokraterne

»Jeg skal ikke diskutere, om jeg er for eller imod. Jeg kan godt forstå, hvis folk tænker, at det er en fornuftig ide, når man ser på folk som Peter Lundin«.
Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti

»Det er en vigtig mærkesag for os og for Danmark internationalt. Jeg synes det er meget flot, at kun hver femte dansker går ind for det«.
Simon Emil Ammitzbøll, de radikale

»Jeg kan godt forstå, at nogen kan have den holdning, når man tænker på de allergroveste forbrydelser. Men derfra og så til at lovgive om det, er der meget langt«.
Tom Behnke, de Konservative

»Hvis vi skal holde menneskerettighederne i live er det nødvendigt, at vi også holder debatten i live. F.eks. debatten om dødsstraf«.

Line Barfod, Enhedslisten

Danske politikere er over en bred kam skarpe i deres afvisning af dødsstraf.

Seks ud af syv medlemmer af retsudvalget, som Politiken.dk har talt med, udtrykker klart, at dødsstraf er direkte imod deres partis politik.

DF tvivler
Dansk Folkeparti er mere tvivlende.

Partiets medlem af retsudvalget, Hans Kristian Skibby, siger, at dødsstraf er »svært for et parti at have en holdning til«.

»Vi er ikke umiddelbart tilhængere af dødsstraf. Men man kan da godt have en forståelse for, at nogen kan ønske at give onde personer dødsstraf. Jeg tror dog ikke, det er foreneligt med dansk kultur«, siger Hans Kristian Skibby.

DF til højre for midten
Politiken.dk har foretaget rundringningen til medlemmer af retsudvalget på baggrund af en undersøgelse fra Institut for Konkunktur-Analyse (IFKA), der blev offentliggjort i dag.

Den viser, at hver femte dansker går ind for dødsstraf.

Dansk Folkeparti topper blandt partier med 46 procents tilslutning.

»Det var ventet. Vi har gennemgående en hård retspolitik, der ligger til højre for midten, og vi arbejder typisk for hårdere straffe«, siger Hans Kristian Skibby.

Glæde over resultatet
Resten af retsudvalgets medlemmer siger kollektivt, at deres parti ikke støtter dødsstraffen, som blev definitivt afskaffet i Danmark i 1993.

Det faktum, at fire ud af fem danskere siger nej til dødsstraf, vækker generel glæde hos flere af de adspurgte.

»Det er meget flot, at vi ligger så højt. Modstand mod dødsstraf er jo en dansk mærkesag i international sammenhæng«, siger den radikale Simon Emil Ammitzbøll.

Undersøgelsen viser, at tre partiers vælgere – Dansk Folkepartis, Venstres og de Konservatives – ligger over gennemsnittet, når det gælder tilslutning til dødsstraffen, mens SF, de radikale og Socialdemokraterne ligger under.

Enhedslisten figurerer ikke i IFKA’s undersøgelse.

»Men jeg håber da, at det er meget, meget få af vores vælgere, der går ind for dødsstraf«, siger partiets retsordfører, Line Barfod.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Musik
12. feb. KL. 09.56
Retsmedicinere skal nu afgøre, hvad der var årsagen til 48-årige Whitney Houstons død. - Foto: Mark J. Terrill/AP

Politiet efterforsker Houstons dødsårsag

Spekulationerne får frit løb efter den 48-årige sangers død.

Det arabiske oprør
12. feb. KL. 08.47
Bagmand. Efter Osama bin Laden har al-Zawahiri overtaget kontrollen med al-Qaeda. - AP

Al-Qaeda-leder støtter oprørere i Syrien

Terrorlederen Ayman al-Zawahiri kritiserer Syriens brutale styre og opfordrer befolkningen til at kæmpe videre

Berlinale 2012
12. feb. KL. 10.15
Royalt. Den danske sømandskonge Frederiks liv bliver udgangspunkt for en biografisk film. Her danser kongen med sin ældste datter, dronning Margrethe. - Foto: (arkiv)/AP

'Dirch'-bagmand vil gentage succesen med film om Kong Frederik

Frederik den 9. portrætteres i ny film af folkene, der stod bag sidste års gigantiske biografsucces, 'Dirch'.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Tempo. Smagen af sommer møder vintermørket i de grillede kammuslinger med forårsløg, som serveres til tonerne af dunkende trommerytmer i Spisebaren.
10. feb. KL. 16.32

Illums spisebar serverer New Yorker-stemning på speed

ibyen anbefaler

restaurant & cafe