Der bliver lidt færre penge til hver enkelt gymnasieelev til næste år ? men kun fordi der kommer mange flere elever.

Det medgiver undervisningsminister Bertel Haarder (V), men han afviser blankt, at det bryder med nogle løfter til gymnasierne og forligspartier.

»Jeg kunne ikke drømme om at bryde med nogen som helst aftaler. Den eneste grund til, at udgiften per elev måske falder lidt, er, at der bliver langt flere elever. Der er ikke noget forbud mod, at et område med eksplosivt stigende elevtal kan få et svagt fald i den gennemsnitlige udgift per elev«, siger Bertel Haarder og henviser til, at stigende antal elever altid har ført til faldene udgifter, fordi der bliver flere elever om at dele udgifterne til administration, lokaler og for eksempel rektors løn.

Men rektorer og gymnasielærer er utilfredse med, at godt 4.000 ekstra elever i gymnasiet til næste år kun får 49.000 kroner per elev, mens taksten fra 2003 var 74.000 kroner per elev.

»De 49.000 dækker slet ikke. Kun hvis vi kunne ansatte helt nyuddannede gymnasielærer, men sådan ser verden jo ikke ud. Der mangler cirka 100 millioner kroner, og det har vi sagt til ministeren. Vi synes, at det er underligt noget at have nogle elever, der er billigere«, siger formanden for gymnasierektorerne, Peter Kuhlman.

Ifølge Bertel Haarder er de 49.000 et overgangsbeløb, som kun gælder for 2007, fordi gymnasierne allerede har fået penge til bygninger, rektorer, bøger os så videre. Derfor dækker de 49.000 alene det, som undervisningen koster.

»De 49.000 er en engangsforestilling, som ikke giver præcedens. Fra 2008 vil alt uklarhed være blæst med, for så vil gymnasierne slet og ret modtage et grundbeløb per gymnasium og et taxameter per elev«, siger Bertel Haarder.

Gymnasielærerne er ikke tilfredse
Han er til gengæld blevet enige med gymnasierektorerne om overgangsudgifter til administration og budgetregulering, som rektorerne har taget ?til efterretning.?

Gymnasielærerne er dog ikke tilfredse. De har hele tiden ment ? i modsætning til rektorerne ? at gymnasiernes fremtidige økonomi skulle beregnes ud fra det, som hver enkelt elev fik i 2003, som det blev aftalt i økonomiaftalen mellem amterne og staten i 2003 i forbindelse med gymnasiereformen.

Dengang fik hver elev i gennemsnit 74.000 kroner.

Den fremtidige økonomi er beregnet ud fra amternes budgettal i 2005, og det giver færre penge per elev ? godt 100 milliioner i alt ifølge GL?s beregninger.

Haarder: Ingen evighedsgaranti
Men Bertel Haarder afviser, at udgiften per elev fremover skal være det samme som i 2003.

»GL har forstået aftalen som en evighedsgaranti om, at udgiften per elev altid skal være den samme. Det har vi dokumenteret, at sådan kan man absolut ikke forstå det«, siger Bertel Haarder.

Han henviser til, at økonomiaftalen fra 2003 alene betyder, at amterne ikke havde krav på flere penge fra i forbindelse med gymnasiereformen. Bertel Haarder understreger, at finansminister Thor Pedersen (V) er helt enig i den udlægning.

Gymnasielærerne er ikke enige.

»Jeg har fået læst og påskrevet af Bertel Haarder, om at jeg ikke har forstået aftalen, men det er dem, der har glemt økonomiaftalen fra 2003 og klodset i det«, siger formand Gorm Leschly.

Ifølge gymnasielærerne mangler gymnasier i alt 300 mio. til næste år.

På onsdag mødes forligspartierne med Bertel Haarder. Uddannelsesordfører Christine Antorini (S) vil ikke være med til et lavere taxameter får ekstra elever.

»Der står tydeligt i loven om strukturreformen, at det skal være udgiftsneutralt, og det gælder også på taxameter«, siger hun.

Med hensyn til gymnasielærernes udmelding om, at der skulle beregnes på baggrund af tal fra 2003 vil hun se nærmere på.