Finansminister, Thor Pedersen var under skarp beskydning fra den liberalistiske tænketank Cepos, der var vært for en debat om finansloven mandag.

Cepos har svært ved at forstå, hvordan det kan gå til, at finansminister, Thor Pedersen (V) vælger at øge væksten i det offentlige forbrug med tre milliarder fra 0,5 pct. til 1,25 pct., når der står i regeringsgrundlaget, at et økonomisk råderum skal bruges på at lette skatten på arbejdsindkomst.

»Det bryder med regeringsgrundlaget, for vi må konstatere, at vi ser en reel overskridelse i 2007, der bliver brugt til at udvide den offentlige sektor, frem for at gøre det, der står i regeringsgrundlaget – at sænke skatten på arbejde. Det mener vi er en forkert politisk prioritering«, siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos.

I regeringsgrundlaget står der, at »forudsat det økonomiske råderum er tilvejebragt, vil regeringen sænke skatten på arbejdsindkomst yderligere«, og at det er regeringens mål, at fastholde »en årlig vækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct. og en afdæmpet vækst i de samlede offentlige udgifter«.

Men Thor Pedersen mener ikke, der er tale om noget brud, selv om han undlader at svare på spørgsmålet.

Thor Pedersen: Nej, nej og atter nej
Har Cepos ikke ret i, at I bryder med regeringsgrundlaget, når I bruger det tilvejebragte råderum på offentligt forbrug frem for skattelettelser?

»Nej, nej, nej og atter nej. Vi har øget råderummet med en halv procent til globalisering, det er ikke i strid med noget, det er noget, vi gør udover det, vi har lovet. Vi bruger flere penge til uddannelse, forskning, innovation og uddannelse«, siger Thor Pedersen.

Cepos: Det offentlige må ikke tage for megen arbejdskraft
Cepos mener til gengæld, at det er »en risikabel og problematisk kurs«, regeringen er gået ind på ved at investere væksten i det offentlige forbrug, forbi det puster til et arbejdsmarked i en tid, hvor der er mangel på arbejdskraft.

»Hvis du øger det offentlige forbrug, så fjerner du alt andet lige hænder fra det private arbejdsmarked, men hvis du i stedet bruger det på indkomstskattelettelser, så øger du arbejdsudbuddet. Og det er det, der er brug for brug for nu, hvor danske virksomheder takker nej til ordrer for 27 milliarder kroner, fordi de mangler arbejdskraft«, siger Mads Lundby.

Venstre-vælgere vil have skattelettelser

I en ny måling, som Epinion har lavet for Ugebrevet A4 blandt Venstres vælgere, er kun hver tredje enig i Anders Fogh Rasmussens (V) midterkurs. Et solidt flertal på to ud af tre Venstrevælgere kræver, at partiet nu adskiller sig klart fra Socialdemokraterne og kæmper for borgerlige mærkesager som skattelettelser og liberaliseringer.

Det mener cheføkonomen er »bemærkelsesværdigt«, og at det er endnu et argument for, at regeringen gennemfører skattelettelser.

Men undersøgelsen gør tilsyneladende ikke indtryk på finansministeren:

Hvorfor er regeringen bange for at føre liberalistisk politik, når I har jeres vælgeres opbakning?

»Så vil jeg spørge bare, hvad er liberalistisk? Det, som folk vil have, det er nogle til at tage sig af deres børn. Det er ikke alle børnefamilier, der har alle de penge, som jeg har, der er faktisk nogen, der ikke har ret meget tilovers, når de har betalt deres daginstitutioner«.

»Jeg er ikke imod skattelettelser og har aldrig været det, men jeg har en opfattelse af, at alle dem, der er helt i top, ikke nødvendigvis arbejder længere, fordi de får skattelettelser. Det kan lige så godt være, at de bruger mere tid på golfbanen, fordi de har sparet penge nok op i forvejen. Det kan være, at man skal lidt længere ned, før det slår igennem«.