Først skal 5. klasses elever læse en side om muslimske separatisters massakre på en skole i den nordossetiske by Beslan. Så skal de igennem historien om 11. september 2001 og terroristen Osama bin Laden. Først da får eleverne en introduktion til islam, inden der igen kommer mere om muslimer og terror.

Til sidst forventes de at kunne løse den afsluttende opgave: Hvorfor er der terror i verden?

Sådan får folkeskolens elever deres første alvorlige introduktion til islam, hvis de følger grundbogen ’Os og Kristendom’ for 5. klasse. I samme serie har de allerede snuset lidt til fundamentalisme i 4. klasse, og de vender tilbage til islam på senere klassetrin.

Men i 5. klasse møder eleverne udelukkende islam og muslimer som repræsentanter for skræk og rædsel i kapitlet, der hedder Terrorisme. Til gengæld møder de slet ikke terrorister, der ikke er muslimer.

For »selv om ikke alle muslimer er terrorister, så er alle terrorister muslimer«, kan eleverne læse i bogen. Sætningen er ganske vist et citat fra generaldirektøren for den arabiske tv-station al-Arabiya, men den får lov at stå alene og ukommenteret.

Det samme gør sætningen: »Det, mange spørger sig selv om, er, hvorfor er de muslimske lande de mindst udviklede og mest tilbagestående i verden?«.

’Os og Kristendom’ er et af de fire lærebogssystemer, der benyttes i faget kristendomsundervisning i folkeskolen fra 3. til 9. klasse. Et tjek i flere kommuner viser, at grundbøgerne bruges bredt, men også, at de møder skepsis. På flere seminarer advares der ligefrem mod dem.

"Krarupsk" serie
»Serien har ry for at være lidt for ’søren krarupsk’, forstået på den måde, at den kæder danskhed og kristendom nøje sammen. Andre lærebogssystemer lægger mere vægt på livsfilosofi, etik og tolerance«, siger Heidi Friborg Christophersen, der er religionslærer og i sin anmeldelse af ’Os og Kristendom 5’ på folkeskolens hjemmeside undrer sig over fraværet af perspektivering til andre religioner.

Grundbøgerne er udgivet på skolebogsforlaget Malling Beck, hvor forlagsdirektør Lars Tindholdt understreger, at det aldrig har været forlagets mening at såre nogen. I øvrigt mener han, at forfatterne er i deres gode ret til at skrive, som de gør.

»Man skal se lærebøgerne som en helhed, og muslimer bliver behandlet på mange måder. Hvis man isolerer 5. klasses bog fra den øvrige sammenhæng, så kan man givetvis finde noget, man ikke kan lide. Men sådan er alting her i verden«.

Christian Meidahl, der er sognepræst i Aalborg, og siden 1980’erne har skrevet ’Os og Kristendom’ sammen med sin kone, skolelærer Henny Nørgaard, svarer gerne på kritikken. Han har hørt den før, siger han, for flere lærere har allerede henvendt sig til ham med indvendinger over den nyreviderede grundbog for 5. klasse. Bogen, der udkom sidste år, er også faldet en række forældre for brystet.

Hvorfor behandles islam under kapitlet Terrorisme?

»Når vi behandler islam i grundbog 5, er det selvfølgelig, fordi den fundamentalisme, vi tager op, er begået af muslimer«.

Men hvorfor optræder kun muslimske grupper i et afsnit om terror. Der findes da også andre terrorister?

»Jamen, dem har vi jo nævnt i vejledningen til lærerne, og man kan ikke se grundbogen isoleret fra vejledningen, for der siger vi klart, at der var terror i Sovjetunionen og i Nazi-tiden. Der står også om flybortførelser, ETA, De Røde Brigader, Tamilske Tigre, Baader-Meinhof og antiterrorkonventionen. Det er jo et problem i vores samfund med den terror.

Alt det står jo ikke i den bog, eleverne sidder med i hånden.

»Nej, for mens vi sad og skrev, så skete tragedien i Beslan, og det virkede meget stærkt på os«.

Men den tragedie var jo først og fremmest politisk, og I vælger at lade den indgå i en religiøs sammenhæng?

»Vi beslutter os for at sige, at det er muslimer, der står bag, og skal eleverne overhovedet vide, hvad islam er, så må de også kende fundamentalismen«.

I skriver, at terrorgruppen menes at være muslimsk. I er ikke helt sikre ...?

»Nej, det kan man jo ikke være. Men det må læreren så sige«.

Man siger jo ikke om baskiske ETA, at det er en katolsk terrorgruppe?

»Nej, det kan da godt ske. Jeg vil ikke afvise, at vi ikke har formuleret os hårfint. Vi prøver bare at se på, hvad der sker rundt omkring i verden. Vi siger, at fundamentalisme findes, og at der sker afskyelige ting. Måske er det lidt tilfældigt, men terror udføres altså af bestemte mennesker, og vel er terror ikke islam, men terror kan godt indgå som en del af islam«.

... Og som en del af andre religioner?

»Ja«.

Men jeres oplæg mere end antyder, at islam og terror bør siges i samme åndedrag?

»Men så må læreren finde andet materiale, der kan supplere bogen. Og vi kan jo se, at det, der lige var sket. Det var jo islam«.I fastslår også, at muslimske lande er de mindst udviklede og mest tilbagestående i verden. Er det et rimeligt udsagn?

»Det er svært at sige. Når du nu spørger sådan, så kan det nok lyde lidt provokatorisk. Men man jo ikke komme uden om, at de med deres fantastiske rigdomme ikke har formået at komme op. Der er selvfølgelig også muslimske lande, der lægger vægt på uddannelse og den slags«.

Men det kommer I ikke ind på ...?

»Næh. Men der er jo altid en voksen til stede, så eleverne kan stille de samme spørgsmål til læreren, som du her stiller til mig«.

I 5. klasse?

»Ja, hvorfor ikke?«