Annonce
Annonce
Danmark 20. nov. 2006 KL. 18.51

DF-fætre raser over rygeforbud

Søren Krarup og Jesper Langballe vil have lov til at tænde piben på deres kontor – ellers truer de med at forlade politik.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

De to omdiskuterede fætre i Dansk Folkeparti, Søren Krarup og Jesper Langballe, har sendt et klart signal til Folketingets sundhedsordførere:

Lad os ryge på vores kontor, eller vi forlader politik.

Meldingen kommer netop som partiernes sundhedsordførere forbereder sig til tirsdagens – måske – afgørende forhandlinger som et rygeforbud på alle offentlige arbejdspladser.

Hvis forbuddet også omfatter enkeltmandskontorer, annoncerede Søren Krarup tidligere i dag, at han var på vej ud af politik. Nu siger også Jesper Langballe, at han kan være på vej samme vej.

»Rygningen er da meget vigtigt for mig – jeg har røget pibe i 50 år. Jeg vil ikke udelukke at drage samme konsekvens som Søren Krarup«, siger Jesper Langballe.

Han tilføjer, at sagen for ham er helt principiel.

»Det er noget forbandet tyranni at forbyde rygning på enkeltmandskontorer. Jeg vil kalde det forbud for forbuddets skyld«, siger Langballe.

»Røgen skelner ikke«
Hos Socialdemokraterne er sundhedsordfører Lone Møller dog fast besluttet på, at ingen kroge af den offentlige sektor skal friholdes fra et rygeforbud.

»Ingen må blive syge af at passe deres arbejde. Det gælder også de mennesker, der skal gøre kontorerne rent. Røgen er lige farlig over alt, den skelner ikke«, siger Lone Møller.

Hun er ligesom den øvrige opposition tilhænger af et totalforbud, der også gælder den private sektor. Lone Møller understreger dog, at hun vil arbejde hen imod et forslag, som hele Folketinget kan blive enige om.

»Det har vi givet hinanden håndslag på. Så jeg håber også ministeren (Lars Løkke Rasmussen, red.) vil være villig til at bøje ender«, siger Lone Møller.

Kritik fra begge sider
Det er netop sundhedsministeren, der har indkaldt til forhandlinger om rygeforbuddet.

I marts fremlagde han sit første udspil, som modtog kritik fra begge siger i Folketingssalen. Oppositionen fandt det ikke vidtgående nok, mens Dansk Folkeparti modsat kaldte det for vidtgående.

Derfor er der nu foretaget »visse ændringer«, oplyser Sundhedsministeriets kontorchef, Bjarke Thorsteinsson.

Han er dog i lighed med Venstres sundhedsordfører Jørgen Winther tavs om indholdet i ministerens nye udspil.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Penge & Bolig
13. feb. KL. 03.00

Voldsom forskel på pris og kvalitet af eleftersyn

Det dyreste eleftersyn er mere end tre gange så dyrt som det billigste.

Musik
12. feb. KL. 21.30
Foto: ELISE AMENDOLA/AP

Afstemning: Læserne elsker 'I will always love you'

53 procent har soundtracket fra 'The Bodyguard' som deres Whitney-favorit.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe