Annonce
Danmark 4. dec. 2006 KL. 09.34

Forsker: Forældre er skyld i utøj

Hvert andet barn mellem tre og ti år har lus i løbet af et år.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Vi har lus, står der oftere og oftere på opslagstavlen, når forældre afleverer deres børn i daginstitutioner og skoler.

Nogle steder er skiltet fremme så tit, at det lige så godt kunne hænge permanent.

Den seneste undersøgelse, fra 2005, viser, at hver andet barn mellem tre og ti år har lus i løbet af et år. Og det skyldes, at forældrene ikke går ihærdigt nok ind i kampen.

Forældre ikke opmærksomme
En af Danmarks førende specialister i blodsugende insekter, Kim Søholt Larsen, kan nemlig hurtigt sætte fingeren på, hvorfor Danmark i disse år er hærget af en decideret luseplage.

»Forældre er rigtig, rigtig dårlige til at gøre noget ved lusene. De er for lidt opmærksomme på, hvad der er effektivt, og hvad der ikke er«, siger han.

Tættekam og balsam
Forældre, der har hørt om resistente lus og derfor grebet den traditionelle tættekam, kan heller ikke undskylde sig helt. For arbejdet med tættekammen er langtfra virkningsfuldt, hvis det ikke gøres korrekt.

»Lus kan flytte sig utrolig hurtigt fra den ene side af hovedet til den anden. Så kammen skal køres igennem håret flere gange, og så vil det hjælpe, hvis man gør håret vådt og putter balsam i«, siger Kim Søholt Larsen og peger på, at skadedyrlaboratoriet har lavet en grundig vejledning i lusebekæmpelse.

Overdrevent forbrug af luseshampo
Men de, der har hørt om resistens, har hørt rigtigt. Alt tyder på, at et overdrevet dansk forbrug af luseshampo har betydet, at lusene er blevet resistente over for en del luseshampo.

»Helt tilbage fra 1993 har vi fået tilbagemeldinger om, at behandlingen ikke virker. Men folk vil gerne have en undskyldning for, at det ikke er dem, der ikke gør det ordentligt. Så det er svært at sige om det er resistens, eller fordi forældrene ikke gør det ordentligt«, siger Kim Søholt Larsen.

Nye midler på vej
Det går galt med luseshampo, når shampoen fortyndes i vand og bliver mindre effektiv. Små mængder shampo til langt hår betyder også at giften bliver så fortyndet, at den ikke dræber lusene. Derfor anbefaler Kim Søholt Larsen en kombination af lusemiddel i tørt hår og en ordentlig tættekam, som bruges helt korrekt.

Ifølge Kim Søholt Larsen er der nye virkningsfulde midler på vej. Det er præparater, der ikke skaber resistens, men i stedet retter sig mod lusens svage sider, nemlig dens vandbalance.

www.dpil.dk/presse/hovedlus.pdf

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Penge & Bolig
13. feb. KL. 03.00

Voldsom forskel på pris og kvalitet af eleftersyn

Det dyreste eleftersyn er mere end tre gange så dyrt som det billigste.

Musik
12. feb. KL. 21.30
Foto: ELISE AMENDOLA/AP

Afstemning: Læserne elsker 'I will always love you'

53 procent har soundtracket fra 'The Bodyguard' som deres Whitney-favorit.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe