To Berlingske Tidende-journalister, Michael Bjerre og Jesper Larsen, og chefredaktør Niels Lunde, er i dag blevet frifundet i retten for at have viderebragt fortrolige oplysninger i en stribe artikler.

Retten begrundede frifindelsen med, at artiklerne var udtryk for en 'berettiget varetagelse af almenvellets interesse'.

Staten skal betale sagens omkostninger på 62.000 kroner.

Anklager Michael Jørgensen siger efter dommen, at det er op til Statsadvokatens vurdering, om den skal ankes.

»Retten har gjort et grundigt stykke arbejde. Hver en sten er vendt, og jeg synes sagen har været præsenteret på en ordentlig måde«, sagde Michael Jørgensen trods nederlaget i retten.

Forsvarer Tyge Trier erklærer sig meget tilfreds med klarheden i dommen. Samtlige tre dommere stemte for frifindelse.

Artikler belyste beslutning om krigsdeltagelse
Sagen begyndte i februar 2004, da Berlingske Tidende indledte en artikelserie om nogle trusselsvurderinger fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

De indgik i det materiale, som regeringen havde liggende foran sig, da beslutningen om Danmarks eventuelle medvirken i militæraktionen mod Saddam Husseins Irak skulle træffes.

Papirerne havde de to journalister fået udleveret fra en af den hemmelige tjenestes analytikere, Frank Grevil.

Grevil var ikke tilfreds med de begrundelser, der blev givet fra statsministeren, da danske styrker et år tidligere deltog i militæraktionen.

FE-vurderinger underkendt
Begrundelserne stred mod de vurderinger, FE var nået frem til i sine analyser af forholdene i landet - og de oplysninger var så vigtige, at befolkningen skulle kende dem, mente han.

Derfor gav Frank Grevil de hemmeligtstemplede papirer til de to journalister, der i en række artikler viderebragte oplysningerne fra trusselsvurderingerne.

Den handling har siden kostet ham fire måneders fængsel, da han i Østre Landsret blev fundet skyldig i at have videregivet hemmelige dokumenter.

Afsløringer skulle koste fængsel
Anklageren i sagen har krævet en tilsvarende straf til de to journalister og til avisens ansvarhavende chefredaktør, Niels Lunde.

De har nægtet sig skyldige i at have overtrådt straffeloven ved at have offentliggjort de fortrolige oplysninger og derved bragt rigets sikkerhed i fare.

Vel har de viderebragt oplysningerne, men det er sket af hensyn til den 'åbenbare almeninteresse'. Og den er så tungtvejende, at straffeloven tillader offentliggørelsen, er argumentet.

Oplysningerne var så vigtige, at pressen var forpligtet til at lade offentligheden få kendskab til dem, hvis det var muligt, finder avisrepræsentanterne, der har opfattet retssagen som et frontalangreb mod pressefriheden.

Samtidig har de lagt vægt på, at en stor del af informationerne var deklassificerede - hemmelighedsstemplet var populært sagt visket ud - i andre lande, hvor de nationale efterretningsrapporter, FE-vurderingerne byggede på, var lagt ud på internettet.

Anklageren: Bragte efterretningsarbejde i fare
Anklageren har på sin side argumenteret for, at journalisterne ved at afsløre trusselsvurderingerne kunne være med til at vanskelliggøre FE's arbejde.

Tjenesten er afhængig af, at den kan få oplysninger fra allierede landes efterretningsvæsener - men det kan blive vanskeligere, hvis udlandet får indtryk af, at FE er ude af stand til at hemmeligholde følsomme informationer.

Mens Grevil hurtigt blev afsløret som den mand, der lækkede oplysningerne fra FE og kort efter tiltalt, så varede det over et år, før journalisterne blev tiltalt.

Først i april i år rejste anklagemyndigheden tiltale mod journalisterne. Senere blev den ansvarhavende chefredaktør også tiltalt.

Prominente vidner i retssagen
Da retssagen mod Berlingske-trioen blev indledt, indkaldte forsvarerne blandt andre de tidligere udenrigsministre Niels Helveg-Pedersen (R) og Mogens Lykketoft (S) og udenlandske presseeksperter.

En af dem var direktør Timothy Balding fra Den internationale Avisorganisation, WAN. Han konkluderede, at en eventuel fængselsstraf til journalisterne og chefredaktøren ville være »en skamplet på Danmarks ry som stålsat vogter af pressefriheden«.