Københavns Kommune havde god grund til at smide Ungdomshusets brugere på gaden, blandt andet fordi huset rummede kriminelle aktiviteter.

Det konkluderer et notat, som kommunen i går offentliggjorde.

Men ifølge tidligere korrepondence mellem Københavns Politi og kommunen var miljøet i Ungdomshuset ikke kriminelt.

Ikke kriminelt aktive
I et brev fra 7. juli 1998, som Politiken.dk er i besiddelse af, skriver politiet blandt andet til kommunen:

»Der findes i dag ikke belæg for at udråbe Ungdomshuset på Jagtvej som værende et specielt tilholdssted eller base for kriminelle autonome eller andre minoritetsgrupper«.

Og videre:

»Der er i dag ikke belæg for at påstå, at Ungdomshusets brugere er mere kriminelt aktive end andre ungdomsgrupper i København«.

»Det pure opspind«
Det strider stik imod notatet fra Københavns Kommune og får Enhedslisten til at anklage kommunen for at lyve.

Som beskrevet på Politiken.dk i aftes brød de unge - ifølge notatet - så klart brugsaftalen med kommunen, at de unge lovligt kunne sættes på gaden i 2000. Blandt andet skulle de unge bruge huset til kriminelle aktiviteter og nægte myndighederne adgang til stedet.

Misforholdet mellem notatet og politiets brev får Enhedslisten i Københavns Borgerrepræsentation til at kalde kommunens notat et stykke politisk spin uden hold i virkeligheden.

»Det er det pure opspind«, siger Enhedslistens suppleant til Borgerrepræsentationen Morten Kabell, der også sad i Borgerrepræsentationen og deltog i debatten, da kommunen i 1999 vedtog at sælge huset på Jagtvej 69.

»Det forundrer mig dybt, at man synker så lavt som til at begynde at fabrikere notater ud fra, hvad man godt kunne have tænkt sig, at politiet sagde dengang«, siger han.

»Det, der undrer mig mest, er, at kommunens embedsmænd vil lade sig misbruge på denne måde«, siger Morten Kabell.

Politisk spin
I kommunens notat retfærdiggøres salget af huset på Jagtvej 69 også blandt andet af »myndighedernes manglende adgang til huset«.

Også dette punkt er ifølge Kabell »politisk spin af værste skuffe«.

Han henviser blandt andet til en debat i Borgerrepræsentationen, hvor den daværende socialdemokratiske Ungdomshus-ordfører, Karin Storgaard, siger, at myndighederne ikke hende bekendt har haft problemer med at komme ind i huset.

KUC-direktør også undrende
Det synspunkt bakkes op af den tidligere formand for KUC, der havde ansvaret for kommunens driftsoverenskomst med Ungdomshuset.

I et læserbrev i Politiken i dag skriver den tidligere direktør, Hans Grønberg:

»Som direktør med ansvar for Ungdomshuset har jeg ikke haft problemer med beboerne, og aftalene, jeg har indgået med dem, blev overholdt. (...) Jeg må sige, at det er let at være politiker i Københavns Kommune, når man uden problemer føler sig berettiget til at tale mod bedre vidende«, skriver eks-direktøren.

Enhedslisten rejser nu sagen i kommunens økonomiudvalg.