Morgenavisernes lederskribenter skyder med spredehagl mod indholdet i statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) nytårstale.

Den hårdeste kritik af talen kommer fra Politiken, der mener, at statsministeren i talen dokumenterer, at han lever i sin helt egen verden.

Kristeligt Dagblad mener, at Anders Fogh Rasmussen i sin omtale om Muhammed-krisen gør sig skyldig i historiefordrejning.

Information kalder talen rundere og mere afdæmpet end Anders Fogh Rasmussens tidligere nytårstaler, og uden angreb på eksperter, rundkredspædagoger, ballademagere, får eller bukke. B.T. kalder talen forsonlig og konsensussøgende.

Afdæmpet Fogh
Information skriver, at årets nytårstale var rundere og langt mere afdæmpet, end Anders Fogh Rasmussens tidligere nytårstaler. At han ikke rettede angreb på eksperter, rundkredspædagoger, ballademagere, får eller bukke - og at talen måske var udtryk for, at han enten har lyttet til den seneste tids mange råd om at udtrykke sig mindre kantet, maskulint og arrogant, eller at han måske bare er blevet klogere med årene.

»Vi må ikke skabe et todelt samfund med en elite, der kan klare det hele, og en restgruppe, der bliver hægtet af, sagde statsministeren. Smukke ord, men det todelte samfund er desværre allerede en realitet, og der er ikke tegn i sol og måne eller i regeringens politiske program, der ser ud til at ville ændre på det. Tværtimod vokser uligheden og kløften mellem samfundets top og bund. Og de reformer af arbejdsmarkedet og skattesystemet, der skulle rette op på nogle af skævhederne, skal vi ikke forvente os i denne regerings levetid. Det bliver kun til ord, uden at der følger konkret handling med«, konstaterer Information.

»Ingen grænseløs ret«
»Anders Fogh Rasmussen fremhævede ytringsfriheden som den mest kostbare af frihedsrettighederne. En sådan gradbøjning er dog problematisk. Andre grundlovssikrede frihedsrettigheder er også vigtige«, hedder det i Kristeligt Dagblad.

»Det danske demokrati bygger eksempelvis fuldt ud også på tros-, forenings- og forsamlingsfrihed, kvinders og minoriteters ligestilling og forbud mod diskrimination. Dertil kommer, at ytringsfriheden ikke er en grænseløs ret, som statsministeren nærmest efterlader et indtryk af. Ytringsfriheden er begrænset af lovgivning mod både racisme, blasfemi og injurier«.

»Ytringsfriheden herhjemme har på intet tidspunkt under Muhammed-krisen været formelt truet. Om så samtlige danske ambassader i Mellemøsten var blevet brændt af, ville ingen politikere på Christiansborg have ændret et komma i Grundlovens paragraf 77... Trykt var trykt, og regeringen og alle andre ansvarlige politikere afviste heldigvis klart at gribe ind, som imamer og ambassadører fra nogle muslimske lande ønskede... Den store misforståelse er, at denne massive danske enighed skulle afskære statsministeren eller regeringen fra at udtale sig om karrikaturtegningerne eller ligefrem kritisere dem«, skriver Kristeligt Dagblad.

B.T.: Blid Fogh
Efter et drabeligt år med Muhammed-krise, intern splittelse i VKO-blokken, uheldige ministersager og hårde konfrontationer i den offentlige debat, var det den blidere og mere konsensussøgende Fogh, som talte til Familien Danmark, skriver B.T.

Avisen tilføjer, at der var ansatser til et forsigtigt tilbagetog fra den gavebods-attitude, som kulminerede ved sidste valgkamp, hvor Venstre kappedes med Socialdemokraterne om at love danskerne stadig mere og bedre velfærd.

»Nu betoner statsministeren det personlige ansvar: Forældre har ansvaret for at tilbringe mere tid med deres børn eller gamle. Og virksomheder skal opføre sig anstændigt.«

»Trist at skattereform afskrives«
Anders Fogh Rasmussen brugte nytårstalen til at fremhæve regeringens ambitioner om en stor kvalitetsreform af den offentlige sektor.

»I den forbindelse er det trist, at regeringen er tæt på helt at afskrive en skattereform i denne valgperiode«.

»I angst for Socialdemokraternes fremmarch har regeringen accepteret den falske skillelinje - at valget står imellem bedre velfærd eller skattelettelser. Men at lette skatten på arbejde kan netop være det middel, der får flere ind på arbejdsmarkedet og for alvor gør det attraktivt for læger, sygeplejersker, pædagoger og hjemmehjælpere at yde en ekstra indsats«, skriver avisen.