Annonce
Annonce
Danmark 8. jan. 2007 KL. 17.13

Christianias forhandlere anbefaler ny model

Fonden Realdania skyder penge i en model, som kan løse striden om Christiania, hvis christianitterne siger ja tak.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Med et tilbud fra fonden Realdania er det lykkedes at finde en løsning for Christiania, som både fristadens rådgivere og Christianias egen forhandlergruppe anbefaler.

»Efter vores opfattelse er det et meget, meget bedre tilbud, og et tilbud som man bør forholde sig seriøst til på Christiania. Vi mener ikke, at vi kan nå længere ad forhandlingens vej«, sagde Christianias advokat Knud Foldschack, da modellen i eftermiddag blev præsenteret på et pressemøde.

Foldschack har forhandlet for Christiania sammen med direktør Jesper Nygård fra boligselskabet KAB. De to skal i aften præsentere udspillet for et fællesmøde på Christiania, og så har christianitterne frem til 8. februar til at forholde sig til tilbuddet.

Et tidligere delvist ja
Udspillet bygger videre på det tilbud fra Slots- og Ejendomsstyrelsen, som blev fremlagt i slutningen af september. Det sagde Christiania kun delvist ja til.

Den fastlåste situation blev løst op, da det lykkedes at få Realdania med i finansieringen.

»Vi er glade for at kunne være bindeled, og vi håber at kunne være med til at udvikle Christiania som et bygge- og boliglaboratorium«, siger adm. direktør Flemming Borreskov fra Realdania.

»Vi er ikke blot en velpolstret pengekasse. Vi har også holdninger, og Christiania-loven giver et pænt råderum til at tænke nyt og eksperimenterende«.

Eksperimenterende boliger til leje
Foruden Christianias godkendelse, kræver aftalen også godkendelse i Folketingets finansudvalg og en ny lokalplan fra Københavns kommune. Desuden skal Christiania opgive alle retssagen undtagen dem, der vedrører 32 boliger på voldene.

Aftalen betyder, at Realdania køber alle byggegrunde undtagen Røde Sols Plads med forpligtelse til at opføre eksperimenterende boligbyggeri til udlejning på 12.000 m2. På Røde Sols Plads skal der bygges 7.400 m2 andels- og ejerboliger.

Særlige aftaler om ventelister og husleje sikrer christianitterne mulighed for at blive boende på fristaden.

»Christianias beboere sikres tryghed med tidsubegrænsede lejemål, og der er sikret et huslejeniveau, som betyder, at de kan blive boende«, siger direktør Carsten Jarlov fra Slots- og Ejendomsstyrelsen.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Internationalt
13. feb. KL. 13.55

Kampklædt politistyrke pågriber mand i Amsterdam Lufthavn

Manden havde ifølge flere medier gemt sig efter at have sendt bombetrussel.

Gældskrisen
13. feb. KL. 12.02
TØMMERMÆND. I dag er grækerne vågnet til en hovedstad i ruiner efter gårsdagens uroligheder. Stemningen kan bedst beskrives som »tømmermænd«, fortæller Danmarks ambassadør Tom Nørring. - Foto: DIMITRI MESSINIS/AP

Ambassadør: Athen vågner til tømmermænd

Danmarks ambassadør undrer sig over voldsomheden i græske demonstrationer.

Danmark
13. feb. KL. 12.23
EFTERLYST. Jeanett Rask har været sporløst forsvundet siden fredag eftermiddag. - Foto: Privatbillede

Mor til to er forsvundet på tredje døgn

Jeanett Rask fra Nørrebro i København har ikke været set siden fredag eftermiddag.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Billedpoesi. Svenske Mikael Kristersson har undersøgt døgnets gang og årstidernes skiften i sin have. Resultatet er fortryllende.
12. feb. KL. 14.03

Svensker brugte 11 år på at filme pindgrise i sin have

ibyen anbefaler

restaurant & cafe