Det Radikale Venstre minder på tre punkter mere om en sekt end et politisk parti:

De har en fejlfri leder, der ikke må kritiseres. De har en kultur, hvor politiske modstandere betragtes som dårligere mennesker. Og de afviser enhver mulighed for dialog med de »ikke-troende«.

En sådan kritik er sjælden, selv fra politiske modstandere. Men hos de radikale kommer angrebet fra egne rækker – endda fra et medlem af hovedbestyrelsen.

Selvgode, bedrevidende og frelste
Anders Thomsen, den tidligere formand for de radikale i København, retter i det kommende nummer af partibladet ’Radikal Politik’ et voldsomt angreb mod partileder Marianne Jelved og mod de dele af partiet, der efter hans mening har en småreligiøs tilgang til politik. Under overskriften ’Sure opstød’ skriver han:

»De tre forhold (ovenfor, red.) fik mig til for alvor at indse, hvorfor nogle opfatter radikale som selvgode, bedrevidende, frelste, elitære og uden kontakt med virkeligheden«.

Lussing til Khader på vælgermøde
Anders Thomsens udfald er en reaktion på et opstillingsmøde i København forrige tirsdag, hvor Naser Khader modtog en regulær lussing fra baglandet i form af en skriftlig afstemning uden modstander.

Kritikken er rettet mod de folk, som ved samme lejlighed krævede, at Khader afskrev muligheden for et samarbejde med Venstre og konservative. Præcis her bliver skyklapmentaliteten åbenlys, mener han.

»Der er visse steder i partiet en stemning, hvor man mener, at Venstre og konservative er ondskaben selv. Folk angriber selve den borgerlige ideologi. Men det er en misforståelse blandt de radikale traditioner«, siger Thomsen med henvisning til de radikales tradition for at være tungen på vægtskålen i dansk politik.

Det var i aftes ikke muligt at få en kommentar fra Marianne Jelved.