Der bliver flere og flere af de allersvageste kontanthjælpsmodtagere.

Hvor der i juni sidste år var knap 53.000 kontanthjælpsmodtagere i de allersvageste matchkategorier fire og fem, var antallet i slutningen af november steget til knap 56.000.

Det fremgår af friske tal fra et skriftligt svar fra beskæftigelssesminister Claus Hjort Frederiksen (V) til arbejdsmarkedsordfører for Det Radikale Venstre Elisabeth Geday.

Og stigningen afspejles i fordelingen af kontanthjælpsmodtagere i de forskellige matchgrupper.

Hvor matchgrupperne fire og fem i juni udgjorde 63 procent af det samlede antal matchede kontanthjælpsmodtagere, udgjorde de allersvageste i november 2006 hele 69 procent.

Matchgrupperne er en måde at overskue, hvor arbejdsmarkedsparate de arbejdsløse er. Hvor matchgruppe et, to og tre er de kontanthjælpsmodtagere, som mere eller mindre passer til arbejdsmarkedets krav, er grupperne fire og fem straks sværere at få i arbejde.

RV: Regeringens politik er forfejlet
»Regeringens politik er forfejlet. Når man trykker rigtigt dårligt stillede mennesker på pengepungen ved at bruge kontanthjælpsloftet og starthjælpen, så presser man dem længere ned i mudderet. Man får dem ikke i job. Det er det, vi ser resultatet af«, siger De Radikales arbejdsmarkedsordfører Elisabeth Geday, til Politiken.dk.

Hun ser tallene som udtryk for, at mennesker, som i forvejen har mange problemer, for eksempel sygdom, dårlige sprog- og skolekundskaber eller lang tids arbejdsløshed, mister håbet, når de samtidig presses økonomisk.

»Det lille overskud, som de måtte have til at overveje hvordan de kommer i job, det forsvinder nu i bekymringer om, hvordan huslejen eller telefonregningen skal blive betalt«, siger de radikales arbejdsmarkedsordfører.

Alkoholikere og psykisk syge straffes
I matchgruppe fire – som i november var på over 40.200 danskere – er en typisk kontanthjælpsmodtager »manden på bænken«, hvorimod arbejdsløse i matchgruppe fem – i november godt 15.700 danskere – for eksempel er indlagte på psykiatriske afdelinger.

Kort sagt har de i alt 56.000 mennesker rigtig mange problemer, der skal løses, før de er klar til at tage et job. Og hvad skal det så hjælpe at svinge den økonomiske pisk over dem imens, spørger Elisabeth Geday, som samtidig peger på, at de i de svageste grupper typisk har mange børn, som lider under den økonomiske pisk.

»Man kunne jo i stedet gå ind og belønne dem, som det lykkes at komme ud af overførselsindkomsterne. For eksempel ved at give dem et større skattefradrag, eller ved at lade tidligere kontanthjælpsmodtagere slippe for at skulle betale for daginstitutioner og SFO’er, i stedet for at de straks mister fripladsen, når de kommer i arbejde. Jeg er åben overfor forslag. Jeg synes bare, at vi skal operere med gulerødder i stedet for med pisk«, siger arbejdsmarkedsordfører for Det Radikale Venstre, Elisabeth Geday.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar til tallene fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V).