Københavns Bymuseum er ikke med på råd, når politikerne på rådhuset i dag beslutter, om Jagtvej 69 skal rives ned.

»Vi får kvitteringer for modtagelsen af anmodninger om nedrivninger fra byggesagsafdelingen for bygninger, som skønnes af historisk interesse. Men vi har ikke modtaget noget i denne sag«, siger direktør Jørgen Selmer fra Københavns Bymuseeum.

Ifølge museumsloven skal museer og myndighederne ellers samarbejde om bevaringsværdige interesser.

Bymuseeum ikke hørt
Men selv om både kvinde- og arbejderbevægelsen har haft historiske øjeblikke i huset, har Københavns Kommune ikke skønnet det nødvendigt at høre museet.

»Vi er ikke blevet hørt eller har fået nogle henvendelser direkte. Jeg kan ikke sige, hvad vores reaktion ville være, for vi har ikke foretaget en konkret vurdering af bygningen. Men vi ville nok ikke direkte anbefale en fredning. Vi kan fortælle politikerne om bygningens historie, og så må det være op til politikerne«, siger direktør Jørgen Selmer til Politiken.dk

Historiske interesser på Jagtvej 69
Bymuseets direktør understreger, at Bymuseet ikke bliver hørt om alting, og at Jagtvej 69 sagen er exceptionel, fordi der er gået så meget politik i den. Men hvis det nuværende Ungdomshus skal bevares, skulle det være for at bevare en del af kvinde- og arbejderbevægelsens historie.

»Det er jo det, der er de historiske interesser i bygningen. Det er ikke den arkitektoniske kvalitet. Det er den historie, der knytter sig til, og det er da også det, jeg går ud fra, at man politisk forholder sig til, når man skal vurdere de forskellige hensyn«, siger Jørgen Selmer fra Bymuseet.

Huset på Jagtvej er et af fire forsamlingshuse, som arbejdsbevægelsen byggede, da myndighederne i 1850’erne gjorde livet surt for restaurationsejere, som lagde lokaler til faglige aktiviteter. Det blev færdigbygget i 1897 og er det eneste, som i dag eksisterer i sin oprindelige form.

Kvinders kampdag og Folkets hus
Mindst en gang har huset hørt historiens vingesus på enddog meget nært hold. I 1910 tog nemlig socialistiske og faglige repræsentanter fra 17 lande første spadestik til det, der i dag er kendt som Kvindernes Internationale Kampdag, i huset på Jagtvej 69. En af deltagerne var socialdemokraten Nina Bang, der senere blev verdens første kvindelige minister.

Det har blandt andet fået Kvinderådet til at erklære det daværende Folkets Hus på Jagtvej 69 »som en overset bygning i den danske historieskrivning og i forhold til de danske kvinders kamp for frihed og demokrati«.

I 1978 fik Brugsen forbud mod at rive huset ned på grund af dets historiske værdi, og i 1982 flyttede de nuværende brugere ind i lokalerne. I eftermiddag afgør Bygge- og teknikudvalget i Københavns Kommune om Faderhuset må rive den 109 år gamle bygning ned.

Artiklens illustration er fra en 3F Ungdom-plakat, som kan ses her.