Lige nu er det selvfølgelig alt for koldt. Men når foråret springer ud, så tag en moskitoekspert ved hånden, og smut en tur ud i skoven.

Her vil I sandsynligvis kunne finde et par malariamyg. Ja, du læste rigtigt: malariamyg. For selv om ordet klinger af troperne, trives flere arter af malariamyg på vores breddegrader.

Der findes bare ikke mange af dem, fordi deres ynglesteder er begrænsede. Og selve malariaparasitten – som udvikles inden i myggen – findes ikke i Danmark.

Klimaforandringer
Derfor får vi ikke malaria – endnu.

Men hvis klimaet fortsat forandrer sig, så vi får højere temperaturer og kraftigere mængder af nedbør, vil parasitten have større chance for at udvikle sig i danske malariamyg, samtidig med at antallet af malariamyg kan stige.

Dermed vil den livsfarlige tropesygdom også kunne forekomme her.

De seneste opgørelser fra Danmarks Meteorologiske Institut har varslet en temperaturstigning på 3-5 grader frem mod år 2100. Det vil være varmt nok til, at parasitten kan nå at modnes inden for myggens levetid.

»Selv om det vil være kritisk for mange myg, vil en del kunne leve tilstrækkeligt længe. Og hvis temperaturen stiger yderligere, vil parasittens udvikling ske hurtigere og dermed øge risikoen for smitte«, vurderer en af Danmarks førende eksperter i myg, lektor Boy Overgaard Nielsen fra Aarhus Universitet.

Han forudser, at vi risikerer spredte tilfælde af malaria i Danmark omkring år 2050.

Men der er ingen grund til at gå i panik og pakke kolonihavehuset ind i moskitonet. Der er ingen risiko for større udbrud eller epidemier.

Dels skal der heftige nedbørsmængder til, før malariamyggen vil kunne yngle i større flokke. Malariamyggen lægger nemlig æg i stillestående vand, og det er småt med egnede levesteder i Danmark, da størstedelen af vores vådområder for længst er blevet afvandet som led i landbrugsudviklingen.

Ikke første gang i Danmark
»Og skulle malariaudbrud alligevel komme, vil vores høje boligstandard, vores sundhedsvæsen og behandlingsmulighederne sikre, at smitten bliver begrænset til få tilfælde«, siger Boy Overgaard Nielsen.

Hvis malariaen kommer, vil det ikke være første gang i danmarkshistorien. I 1800-tallet var malaria udbredt i Danmark, især Lolland-Falster var hårdt ramt, og i 1831 udbrød en sand epidemi, hvor 40 procent af lokalbefolkningen blev ramt.

Sygdommen blev ligefrem kendt under navnet lollandsk feber eller kold feber.

Der er registreret spredte tilfælde af sygdommen helt op til Første Verdenskrig. I 1945 registrerede man det sidste tilfælde af malaria overført inden for landets grænser.

Forklaringen på udbredelsen er formentlig, at Danmark dengang havde langt flere vådområder og stillestående brakvand, hvor myggene kunne yngle i store flokke og gøre det lettere for parasitten at udvikle sig og bringe smitten videre, selv om klimaet ikke var varmere end i dag.