Når unge muslimer tydeligt giver udtryk for deres religiøsitet, er det ikke et tegn på, at integrationen er mislykkedes.

Tværtimod er det tegn på, at det går rigtigt godt.

Det siger imam og foredragsholder Abdul Wahid Pedersen.

Unge står op imod samfundet
Han reagerer på en ny engelsk undersøgelse fra tænketanken Policy Exchange, som blandt andet viser, at unge britiske muslimer er mere religiøse end ældre muslimer.

De unge er mere tilbøjelige til at sende deres børn i muslimske skoler og stærkere tilhængere af, at kvinder skal gå med tørklæde end ældre muslimer.

»Vi er nået så langt i integrationen, at de unge tør gå imod samfundet. Hvis integrationen ikke var lykkedes, ville de i højere grad krybe. Det er tegn på, at de unge er i ro med den situation, de står i«, mener Abdul Wahid Pedersen.

Dermed er han helt modsat forfatteren til den engelske rapport Munira Mirza. Hun mener, at det, at de unge så stærkt søger religionen, er tegn på, at integrationspolitikken i England er fejlet.

Først muslim derefter englænder
Billedet af det religiøse klima i England svarer meget godt til lignende undersøgelser i Danmark (se boks).

Og lederen af Islamisk-Kristent Studiecenter, Lissi Rasmussen genkender også billedet fra Danmark. Men heller ikke hun er positiv, som iman Abdul Wahid Pedersen.

»Det handler i høj grad om sociale forhold og om følelsen af ikke at være accepteret. De unge er mere bevidste om det at være muslim. Deres forældre er mere påvirkede af deres etniske bagggrund, mens den ny generation, der er opvokset i for eksempel Danmark, i højere grad vender sig mod religionen«, siger cand.teol. Lissi Rasmussen.

Sharialov er et oprør
Den britiske undersøgelse har også spurgt til de unges forhold til sharialovgivningen.

Og her sagde hele 37 procent af de 16-24-årige britiske muslimer, at de foretrækker at leve under islamisk sharialovgivning frem for under britisk lovgivning.

Men det billede kan man ikke overføre til Danmark. Det mener hverken imam Abdul Wahid Pedersen eller leder af Islamisk-Kristens Studiecenter Lissi Rasmussen.

»Jeg tror ikke, at de unge har tænkt det helt igennem. Unge skærer tingene lidt hårdt. Det er ikke en tilfældighed, at der sker flere revolutioner på universiteter end på alderdomshjem«, siger Abdul Wahid Pedersen, der tror, at de markante udmeldinger om sharia er udtryk for, at de unge søger en identitet.

Og den holdning deler Lissi Rasmussen.

»Der er ganske sikkert også unge i Danmark, som vil sige, at de går ind for shariallovgivning. Men hvis du spørger, hvad de mener med det, vil svarene være meget forskellige. For nogle er det blot etiske principper, mens andre er rodløse og finder identitet i at sige det«, siger Lissi Rasmussen.