Nogle tænker kun med pengepungen, når de går på indkøb.

Men stadig flere tænker med hjertet. Og det kan mærkes på salget af fairtrade-mærkede fødevarer som kaffe og bananer, der hos Coop er steget med mellem 30 og 50 procent. Det er en effekt af, at Max Havelaar i de seneste par år er blevet stadig mere synligt som det mest kendte garantimærke for, at varerne er produceret under ordentlige vilkår.

Derfor er der et minimumskrav til betaling, arbejdsforhold, demokratisk udvikling og miljø i ulandene.

Villige forbrugere
Og forbrugerne er villige til at købe endnu flere fairtrade-produkter, viser en undersøgelse, som FDB Analyse har foretaget i et forbrugerpanel på 2.100 personer. Faktisk er forbrugerne så positive over for fairtrade-produkter, at Coop Danmark ser det som et gennembrud.

»Indtil nu har fairtrade haft et meget beskedent salgsmæssigt omfang. Det har ikke været noget, der nærmede sig økologitrenden. Men inden for det seneste år er fairtrade begyndt at rykke, og det ser ud til at økologibevidstheden smitter af til fairtrade«, siger Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør i Coop Danmark. Virksomheder som Toms og Danisco har også vejret stemningen og er begyndt at lave produkter, der hører ind under fairtrade-kategorien.

»Nu er varegruppen ved at komme ud over det punkt, hvor det kan svare sig at eksponere den i tilbudsaviserne, som er en relativt kostbar plads. Man kan på den måde sige, at fairtrade står over for sit gennembrud. Og når Fakta i næste uges tilbudsavis har to sider med Max Havelaar-produkter, er den en vigtig test af salgspotentialet«, forklarer Juul Nielsen.

Ikke længere et storbyfænomen
At en discountkæde som Fakta med sine 350 butikker tager fairtrade-trenden op, ser Jens Juul Nielsen som en klart tegn på, at det ikke længere bare er et storbyfænomen. Og den iagttagelse bekræfter Max Havelaar-fonden. 68 procent af forbrugerne i FDB’s undersøgelser svarer da også, at de ville fylde flere af disse bæredygtige varer i indkøbskurven, hvis de blev præsenteret bedre butikkerne. Og 66 procent ser gerne, at udvalget bliver større.

Skepsissen er større hos konkurrenten Dansk Supermarked. Her har man endnu ikke et særligt stort fairtrade-sortiment. Føtex har et mindre udvalg, og Netto forhandler en gang i mellem lidt Max Havelaar-mærkede produkter som spotvarer. Informationschefen Erik Eisenberg melder, at der ikke er aktuelle planer om at udvide inden for kategorien:

»Fairtrade vækster en smule, men det er endnu ikke en stor, tung forbrugertrend. Økologi vækster til gengæld voldsomt og har gjort det over kort tid. Når vi ser den slags, indretter vi os efter det ved at forbedre sortimentet og gøre placeringen af varerne bedre. Men vi måler forbrugernes ønsker ud fra konkrete salgstal«.

Coop regner da også med, at forbrugerne lader kroner og øre tale på deres vegne:

»Fairtrade passer godt til tidsånden, for jeg tror, at det appellerer til den bevidste, politiske forbruger. Dybest set får de jo ikke nødvendigvis en vare, der smager bedre. Men de stemmer med deres indkøbsvogn og siger, at de godt vil gøre en indsats for, at vi får en mere bæredygtig udvikling i den tredje verdens lande«, forklarer Jens Juul Nielsen.

God smag
55 procent angiver i FDB’s undersøgelse, at det vigtigste argument for at købe fairtrade-produkter er at bekæmpe fattigdom i ulandene. Men Judith Kyst, der er generalsekretær hos Max Havelaar i Danmark, mener alligevel, at produkternes smag kan betyde noget på længere sigt:

»Det, der er på vej, er livsstilsprodukter af høj kvalitet. Jeg er sikker på, at forbrugerne mener det, når de siger, at de gerne vil hjælpe med bekæmpelse af fattigdom og sikre producenten en fair pris. Men man går altså ikke tilbage og køber et produkt, hvis det ikke også smager godt«.

Forfatteren til ph.d.-afhandlingen ’Den politiske forbruger’, Mads P. Sørensen, er enig i, at forbrugerne har stor indflydelse på varestandarden.

»For den politiske forbruger bliver økologisk mælk på et tidspunkt lig med mælk og fairtrade-kaffe lig med kaffe. Og så vil alle andre typer mælk eller kaffe fremstå som ringere alternativer«, siger Sørensen. Men det kræver naturligvis, at forbrugerne både kan få fat på fairtrade-produkterne og er opmærksomme på, at de er findes. I øjeblikket køber forbrugernes mest kaffe, bananer og kakao, men trækker til gengæld næsten aldrig proppen op af en flaske fairtrade-vin.

»Grunden til at forbrugerne i undersøgelsen svarer, at de ikke køber vin og snacks som fairtrade er, at de ikke kan finde dem. Der er simpelthen ikke noget fairtrade-vin fast på hylderne hos Coop endnu«, vurderer Judith Kyst.

Flest er dog prisbevidste
Ud over kendskab til mærkning og produkter er det imidlertid også afgørende for Max Havelaar-effektens varighed, at de politiske forbrugerne føler, de giver deres penge rigtigt ud, slutter Mads P. Sørensen.

Der er dog også stadig en stor forbrugergruppe, som er mere prisbevidste end politisk bevidste.