En stribe af de siddende borgmestre i Københavns Kommune har et direkte ansvar for, at der er kommet et kæmpe hul i kommunekassen på en halv milliard kroner.

Siden 2003 er de gang på gang blevet advaret om, at kommunens Børne- og Ungdomsforvaltning havde et omfattende rod i sine regnskaber under den daværende borgmester fra Enhedslisten, Per Bregengaard. Alligevel greb de ikke ind.

Rodet førte til, at forvaltningen brugte mange flere penge, end den fik bevilget, og derfor mangler kommunen nu over en halv milliard kroner.

Kritik fra revisor
Kommunens interne revision har hvert eneste år siden 2003 påpeget, at Børne- og Ungdomsforvaltningen ikke havde styr på økonomien. For eksempel kritiserede revisionen gennem flere år, at forvaltningen ikke kunne lave et helt almindeligt regnskab med en oversigt over indtægter og udgifter.

Advarslerne blev sendt til kommunens Uddannelses- og Ungdomsudvalg, Revisionsudvalg og Økonomiudvalg, inden de til sidst blev fremlagt for alle rådhusets politikere i Borgerrepræsentationen.

Men ingen sørgede for, at rodet blev stoppet.

Toppen sad med
I de forskellige udvalg sad det meste af den daværende og nuværende top på rådhuset. Blandt andre de nuværende borgmestre Bo Asmus Kjeldgaard (SF), Jakob Hougaard (S), Martin Geertsen (V) Mogens Lønborg (K) og Mikkel Warming (Enh.) . Foruden flere af de nuværende gruppeformænd for partierne på rådhuset.

»Kommunens revision gav politikerne papirer i hånden, som på et tidligt tidspunkt og i et meget klart sprog advarede grundigt om, at der var store problemer med økonomien. Siden fik de serier af advarsler. Men politikerne ryddede ikke op i forvaltningen, og derfor har politikerne svigtet i meget svær grad«, siger professor i offentlig forvaltning på Aarhus Universitet, Jørgen Grønnegaard Christensen.

Overforbruget på en halv milliard kroner betyder, at kommunen de kommende år får betydeligt færre penge til forbedringer af den offentlige service.

Hverken beskæftigelsesborgmester Jakob Hougaard eller kulturborgmester Martin Geertsen har ønsket at udtale sig om sagen. Men i en mail fastholder Jakob Hougaard, at han først blev orienteret om det økonomiske kaos i 2006, og derudover beskylder han revisionen for ikke at have råbt op.

Borgmester erkender information
Også børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard har kritiseret revisionen. Så sent som i begyndelsen af denne måned sagde han, at revisionen ikke havde råbt »vagt i gevær«. Men borgmesteren erkender nu, at han er blevet løbende informeret om rodet siden 2003.

»Men jeg var ikke klar over, hvor omfattende det var, og det mener jeg, revisionen tydeligere burde have gjort opmærksom på«, siger han.

»Det ændrer dog ikke ved, at forløbet må give anledning til selvransagelse, for selvfølgelig er det en stor fejl, at sådan et rod fik lov til at fortsætte i flere år. Men selvransagelsen gælder både politikere og embedsmænd. Revisionen bør også spørge sig selv, om den har været klar nok i sine advarsler«, siger Bo Asmus Kjeldgaard.

Direktør for kommunens revision, Jan Christensen, mener, at man altid kan diskutere, om revisionen kan sige tingene endnu klarere.

»Men jeg vil fastholde, at vi gennem årene har advaret om alle de centrale problemer«, siger han.

Revision frikendes
Den vurdering bakkes op af professor Jørgen Grønnegaard Christensen.

»Man kan ikke sætte en finger på revisionens arbejde. Til gengæld er det meget typisk, at politikere forsøger at tørre ansvaret af på embedsmændene«, siger han og fortsætter:

»Juridisk kan man ikke stille politikerne til ansvar. For selv om de har svigtet, har de ikke gjort noget lovstridigt. Men vælgerne må stille sig selv spørgsmålet, om politikerne på rådhuset fortjener at blive genvalgt. Der er ikke mange steder, man ville acceptere et svigt til over en halv milliard kroner«.