Blekingegadebandens synderegister er meget længere, end nogen har troet.

I en ny bog af Peter Øvig Knudsen afslører han, at personer i Blekingegadekredsen stod bag en række forbrydelser allerede i 1970’erne. Det er forbrydelser, de aldrig har været sigtet for.

Peter Øvig Knudsen har i sit to-årige arbejde med bogen haft adgang til hele Blekingegadesagens store efterforskningsmateriale, ligesom han har talt med centralt placerede medlemmer af gruppen.

»I dag kan jeg se, at alt er startet meget tidligere, end vi har troet. De fleste af os tænker på Blekingegadebanden som et 80'er-fænomen. De lavede røverier i 80'erne, men kriminaliteten startede allerede omkring 1970. De er professionelle meget tidligere, end jeg havde forestillet mig«, siger Peter Øvig Knudsen.

To røverier med brutale overfald
I sin bog ’Blekingegadebanden 1 – den danske celle’ fortæller han i detaljer om, hvordan banden nærmest fra første øjeblik var i stand til at operere som garvede forbrydere.

Det drejer sig om to røverier mod henholdsvis en københavnsk a-kasse og postkontoret i Lyrskovgade på Vesterbro. I begge tilfælde blev funktionærer overfaldet på brutal vis og frarøvet omkring en halv mio. kr.

Derudover afslører forfatteren i sin bog, at centrale personer i Kommunistisk Arbejdskreds, KAK, der var hele Blekingegadebandens base, stod bag et meget nøje planlagt svindelnummer, der satte hele den statslige datasikkerhed til vægs. Ingen har tidligere sat Blekingegadebanden i forbindelse med denne forbrydelse, der foregik i november 1976.

Svindelnummeret bestod i, at KAK-medlemmerne havde produceret næsten 200 falske giroanvisninger, som de i løbet af få timer indløste på en stribe posthuse og lænsede statskassen for 1,4 mio. kr. Det chokerede især politiet, at forbryderne havde været i stand til at fabrikere falske giroanvisninger, der var forsynet med de helt rigtige sikkerhedskoder .

Banden afsløret ved et tilfælde
I sin bog fortæller Peter Øvig Kndsen hele forhistorien for det, offentligheden siden har lært at kende som Blekingegadebanden, og han viser, hvorfor politiet nærmest kun ved et tilfælde fik afsløret gruppens dæklejlighed på Amager og dermed fik afgørende beviser til retssagen mod dem.

En del af forklaringen er, at gruppen allerede i 1970’erne lærte at operere som en illegal organisation, der tog det for givet, at de blev overvåget af politiet. På et tidspunkt lod to af gruppens kernemedlemmer endda, som om de rejste et år til udlandet. I stedet tog de en sviptur til England og vendte tilbage til Danmark, hvor de gik under jorden.

Følges op med endnu et bind til efteråret
En stor del af bogen om Blekingegadebanden, der følges op med endnu et bind til efteråret, afdækker Peter Øvig Knudsen også gruppens forbindelser til det internationale terrornetværk. Han fortæller, hvordan KAK’s karismatiske leder Gotfred Appel er gæst hos den palæstinensiske oprørsbevægelse PFLP i Jordan, samtidig med at PFLP er i fuld gang med en flykapring. Appel er endda helt ude at inspicere flykapringen på luftbasen Dawson’s Field uden for Amman.

I 1960’ere og 1970’erne sender Appel flere gange nogle af sine unge aktivister til PFLP i Mellemøsten, og en af dem, Holger Jensen, erklærer sig i slutningen af 1970’erne villig til at deltage aktivt i en flykapring i en lufthavn i Spanien, og Peter Øvig Knudsen afdækker i sin bog Holger Jensens handlinger i den pågældende periode. Forfatteren er helt overbevist om, at KAK-medlemmet var aktiv for PFLP og bidrog med forberedelserne til den flykapring, der endte i Mogadishus lufthavn.

Peter Øvig Knudsens bog udkommer 15. marts.