Både Venstre og de konservative er nu parate til at lade Danmark komme ind under den sikkerhedspolitiske osteklokke, som USA's missilforsvar måske engang kan blive.

Forsvarsminister Søren Gade (V) har forlængst ønsket Danmark dækket ind. Og udenrigsminister Per Stig Møller (K) er enig.

»Hvis man kan komme i en situation, hvor man har sikkerhed for ikke at få en raket i hovedet, vil jeg da godt være i den situation. Men der er jo ikke kommet nogen henvendelse til Danmark om at oprette et missilskjold«, siger han.

Per Stig Møller afviser, at det skjold, som USA sysler med, skulle kunne sætte Ruslands og Kinas atomvåbenarsenaler ud af kraft.

Beskyttelse mod terrorister
Målet med et missilforsvar er at gøre sig immun fra eksempelvis terrorgruppers brug af et enkelt missil.

Afsenderne af en sådan raket kan man ifølge udenrigsministeren ikke ramme med det gamle princip om gensidig ødelæggelse, kendt under forbogstaverne MAD (mutually assured destruction, red.). Princippet var kernen i atom-terrorbalancen mellem NATO og Warszawa-pagten under Den Kolde Krig.

Både Tjekkiet og Polen lægger op til at huse amerikanske missilforsvarsinstallationer.

Antimissilerne skal kunne ramme fjendtlige missiler i luften på vej mod målet. Hidtil har de fleste amerikanske forsøg på at mestre teknologien været storstilede fusere.