Vi har råd. Og der er hænder nok.

Det mener Enhedslisten, som vil sætte tempoet ned og lønnen op til gavn for de offentligt ansatte.

Partiet vil bevise, at det ikke er nødvendigt at bremse væksten i velfærd, og at vi ikke er nødt til at privatisere og indføre brugerbetaling for at løfte fremtidens opgave i den offentlige sektor, selv om 200.000 offentligt ansatte går på pension inden for de kommende 15 år.

»Regeringen har afvist at lave en plan. Og de vil ikke engang svare på, om der er behov for en plan. Og det er ret afgørende, hvis der i fremtiden skal være nogle til at tage sig af børn, syge og ældre og så videre«, siger Line Barfod.

Nedsat tempo
Enhedslisten har følt sig kaldet til at lave en plan, netop fordi 200.000 offentligt ansatte går på pension eller efterløn de kommende 10-15 år.

»Vi ønsker ikke bare at finde 200.000 til at erstatte dem, der holder op. Vi ønsker at finde yderligere 100.000 for at kunne levere en meget bedre velfærd end i dag, og for at kunne sætte tempoet ned, så de offentligt ansatte kan få ordentlige arbejdsvilkår og kan holde et helt arbejdsliv«, skriver partiet bl.a. i planen, der bliver fremlagt i forbindelse med Kommunernes Landsforenings årsmøde på torsdag.

144.000 flere på kort sigt
Planen anviser, hvordan det på kort sigt vil være muligt at skaffe 144.000 flere i arbejde. De 60.000 skal ifølge planen hentes fra arbejdsløse på dagpenge, 20.000 skal komme fra kontanthjælpsmodtagere, 30.000 skal skifte fra aktivering til ordinære job og 4.000 kan hentes blandt de 10.000 på ledighedsydelse.

Enhedslisten påpeger, at en del af disse 114.000 skal have korte kurser for at udfylde de arbejdsfunktioner, hvor der mangler hænder.

Partiet mener desuden, at der kan skaffes yderligere 30.000 arbejdspladser, da 105.000 ud af Danmarks 651.000 deltidsbeskæftigede ønsker at arbejde på fuld tid. Ifølge partiets beregninger vil et fuldtidsarbejde til disse betyde 30.000 flere i arbejde, omregnet til fuldtidspersoner.

Væk med pisken
Udover de 144.000 flere i arbejde, partiet mener at kunne skaffe på meget kort sigt, indeholder planen også en fremtidssikring af langt flere stillinger. Hele 120.000 mennesker kan komme i arbejde ved at give social støtte til kontanthjælpsmodtagere, revalidender og førtidspensionister.

»Disse mennesker har i første omgang brug for økonomisk og social ro og tryghed for at komme videre i tilværelsen. Den nuværende politik, hvor de bliver økonomisk pressede af nedsatte ydelser som kontanthjælpsloft, starthjælp, 300-timers reglen og karantæner gør kun folk fattigere, og bringer dem ikke tættere på arbejdsmarkedet«, står der i planen.

Det kaldes investeringer
På den lange bane mener Enhedslisten også at kunne skaffe 170.000 flere i arbejde ved en målrettet indsats mod nedslidning.

Lægger man alle tallene sammen, giver det i alt 434.000 flere par hænder på arbejdsmarkedet. Ifølge partiets plan skal de 300.00 være offentligt ansatte, mens resten skal ud i det private arbejdsmarked.

»Det vil koste penge til mere og bedre uddannelse, til en ordentlig social indsats og bedre arbejdsmiljø. Modsat vil det betyde flere skatter og momsindtægter, besparelser i kriminalforsorgen m.v. Der vil altså være tale om udgifter i dag, der betyder besparelser på længere sigt. Det kaldes investeringer«, står der i planen.

Line Barfod, hvis det nu er så nemt, hvorfor er det så ikke gjort før?

»Fordi regeringen ikke ønsker en stor offentlig sektor. Finansministeren har svaret os, at hver gang man ansætter en i det offentlige, så bliver der en færre i det private. Og det mener vi er noget vrøvl. Det er en ideologisk forskel«, siger Line Barfod.