Annonce
Annonce
Danmark 12. mar. 2007 KL. 19.17 opdateret 13. mar. 2007 KL. 11.54

Fiktiv prostitueret skaber debat om handlede kvinder

En fiktiv handlet prostitueret fik 139 telefonopkald på tre døgn. Forbyd at købe sex, mener SF.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Mange danske mænd vægrer sig ikke for at købe sex hos kvinder, der er blevet handlet og opholder sig i Danmark.

Siden i torsdags har en telefon hos en fiktiv handlet og prostitueret kvinde kimet 139 gange med opkald fra mænd, der ønskede at købe hendes seksuelle ydelser.

Det er organisationen Demos' kvindegruppe, der 8. marts indrykkede en annonce i Ekstra Bladet for at undersøge markedet for handlede kvinder.

Annoncens ordlyden var:

»A(hjerte)A. Ny kælen slavetøs. Uspoleret og eksotisk. Alle former. Døgnåbent. Telefon...«.

I sex-annoncernes kodesprog betyder A(hjerte)A, at kvinden befinder sig i København. Udover den geografiske placering lader annoncen også forstå, at kvinden er ung (uspoleret), udenlandsk (eksotisk) og muligvis handlet (slavetøs).

Men det har ikke afholdt 139 mænd i at ringe til kvinden.

Overrasket over interesse
SF's folketingskandidat Trine Pertou Mach, der har været med til at arrangere intiativet, er overrasket over, at den fiktive prosituerede fik så mange interesserede opkald.

»I en tid, hvor kvindehandel diskuteres så meget, og når der ikke er uklarheder i annoncen om, at det er en ung, handlet kvinde, vi taler om, kommer det bag på mig«, siger hun.

Skal bekæmpe handel
Hun håber, at Demos' intiativ vil kunne sætte gang i en politisk diskussion af problemerne med at komme kvindehandel til livs.

»Det er vigtigt at nå regeringen og vise den, at dette er et alvorligt problem. Vi bliver nødt til at diskutere, hvordan man bekæmper årsagerne til kvindehandlel og ikke kun hvordan man når dem, der allerede er blevet handlet«, siger Trine Pertou Mach.

Annoncerer ikke for handlet kvinde
Men flere mener at Demos har misforstået sex-annoncernes kodesprog.

»Annoncen angiver ikke, at det er en handlet kvinde«, siger forfatteren, debattøren og filminstruktøren Steen Schapiro, der blandt andet har instueret filmen Dominans om SM- og fetichkultur..

'Eksotisk' kan betyde, at det er en attraktiv eller interessant kvinde. Og 'slavetøs' henviser til, at kvinden er til frivillig domanans og SM - det er der masser af kvinder og mænd, der er. Så det er en fuldstændig misforståelse, at annoncen skulle angive, at det er en handlet kvinde«, siger han.

Han mener, at Demos fastholder myterne omkring de prostituerede kvinder.

»Men det er vigtigt, at vi kommer myterne til livs, så vi kan have en ordentlig diskussion om dette vigtige problem. Netop fordi dem, der er handlede, skal hjælpes«, siger han.

SF vil forbyde købesex
Ifølge politiets opholder der sig 2.000-2.500 udenlandske prostituerede i Danmark, og det vurderes, at en-to procent af disse er handlede. For nylig lancerede regeringen en handlingsplan, der betyder, at handlede kvinder kan få 100 dages opholdstilladelse i Danmark, mod at de samarbejder om hjemsendelse herefter.

Men det er ikke godt nok, mener Demos' kvindegruppe. Den arbejder for at få fast opholdstilladelse til de handlede kvidner.

En anden oplagt løsning er et forbud mod at købe sex, mener SF'eren Trine Pertou Mach.

»Almindelig markedsøkonomisk tankegang siger, at hvis du nedsætter efterspørgslen, falder udbuddet. Og i Sverige har det vist sig at virke ret godt«, siger hun.

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
8. feb. KL. 18.28

Eksperter: Hemmeligt militærnotat er en »alvorlig sag«

Notat beskylder forsvaret for at fabrikere falske tal om irakiske fanger.

Danmark
8. feb. KL. 17.46

Tripledrab ryster Grønland

En drabssag med tre døde og to kvæstede - den ene særdeles kritisk - har ramt en lille bygd i det nordlige Grønland.

iByen
8. feb. KL. 16.20
Beatlesfortolkning. Pernille Rosendahl og Cecilie Stenspil skal arbejde sammen i den nye teaterkoncert 'Hey Jude', der har 30 klassikere på setlisten. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Beatles-piger frygter Lennon og McCartney

Cecilie Stenspil og Pernille Rosendahl er meget nervøse for at skulle fortolke The Beatles' sange

Annoncer
Annoncer

Det sker
Is. Mens vi venter på at kunne strække ud på tilfrosne søer, står byens kunstige skøjtebaner klar til øvetimer. - Foto: Jacob Ehrbahn
8. feb. KL. 12.16

Guide: Nu åbner skøjtebanerne igen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe