Politiknytnæveslag i ansigtet igen og igen. Fulgt op af trusler om mere vold af uspecificeret art.

Efterskoleeleven Henrik Poulsens beretning om, hvad der hændte ham i København 1. marts – den dag Ungdomshuset blev ryddet – ligner ikke hverdag i en retsstat.

Ved 22-tiden er han og nogle venner på vej til en fredelig demonstration på Rådhuspladsen.

»Der støder hele tiden folk til, og det ender med, at vi er en gruppe på 15-20 mennesker, hvoraf jeg kun kender et par stykker i forvejen. Nogle fra gruppen begynder at smadre ruder, og jeg går op foran for at komme på afstand«, fortæller Henrik Poulsen.

Bil i høj fart
Den 17-årige befinder sig i periferien af aktivistmiljøet. Han er rød og politisk aktiv. Han har været i Ungdomshuset en del gange til fester og koncerter, men kan ikke kaldes bruger af stedet.

1. marts går han ikke desto mindre på gaden, ligesom så mange andre, for at protestere imod rydningen.

Da han når frem til Kultorvet, kommer en bil kørende med høj fart, og mange begynder at løbe.

»Jeg springer over en bænk, men jeg kommer bagud, så jeg bliver den allerbagerste. Bilen forfølger os ned ad en sidegade og kører meget tæt på mig. Jeg hopper op i en trappeopgang og stiller mig med hænderne i vejret«.

Tre mænd kommer ud af bilen. De er mellem 25 og 35 år gamle og civilt klædt. Bilen med registreringsnummeret VT 52610 er sort eller meget mørk og uden politilogo. Mindst en af politifolkene kommer med hævet knippel.

»Jeg dukker mig ned med armene hævet for at beskytte mig selv og får slag på begge skuldre og i nakken og i ryggen. Det går meget, meget stærkt, og jeg bliver hevet ind i bilen, meget brutalt – jeg mister min ene vante og min kasket«.

Fotografen følger med
Anholdelsen bliver overværet af flere vidner, blandt andet videofotografen Anders Pedersen, som selv er en del af aktivistmiljøet.

Han ser bilen komme kørende alt for hurtigt fra Købmagergade og følge efter en ung fyr. Men i tumulten får han ikke optaget klare billeder af anholdelsen, som foregår tredive meter væk.

På lydsiden af båndet kan man dog høre håndgemæng og bange råb fra Henrik Poulsen.

Det er, imens bilen er på vej væk, at en anden aktivist på stedet – Kasper, som ikke vil have sit efternavn frem – noterer bilens registreringsnummer. Politiet har senere bekræftet over for Politiken, at registreringsnummeret tilhører en Ford Mondeo fra Rigspolitiet.

»Nu kører vi en tur i mosen«
Henrik Poulsen sidder på bagsædet med en betjent ved siden af sig og med ordre om at holde hænderne på ryggen. På forsædet i passagersiden sidder en lyshåret betjent, som vender sig om i sædet og afhører ham.

»Jeg kan huske, at ham på passagersædet siger, at »nu kører vi en tur i mosen«. Og han begynder at spørge mig, hvem de andre er. De leder efter en i en rød jakke. Jeg bliver ved at sige, at det ved jeg ikke, og at jeg ikke har gjort noget. Hver gang jeg siger det, får jeg et slag i ansigtet«.

I starten falder slagene med knytnæve, og Henrik Poulsen har svært ved at sige hvor mange gange. Det er et hårdt slag i næsen, han husker bedst, fordi det gør mest ondt. Det er der, næseryggen bliver flået op. Bagefter er det lussinger.

De kører fortsat rundt.

»På et tidspunkt trækker ham den lyshårede mig frem, og presser mit hoved ned mod hans lår i længere tid, så jeg ikke kan få vejret. Det er første gang, jeg gør modstand. Jeg hiver mig fri, og med hænderne oppe råber jeg, at jeg ikke kan trække vejret«.

Den 17-åriges panik får den lyshårede til at konstatere, at »ham her skal vi have i håndjern«. De holder ved, hvad Henrik Poulsen bedømmer må være Kongens Have, og han bliver hevet ud af bilen og lagt med hovedet mod vejen. Han forsøger uden held at råbe til to ældre damer, som af politifolkene bliver bedt om »at skride«.

Han får plastikstrips på og bliver sat ind i bilen igen. Han er nu ret sikker på, at han er i en politibil – for en af betjentene har talt i politiradioen.

I skoven
Da politibilen kører fra Kongens Have, siger chaufføren henvendt til de andre, at hvis Henrik Poulsen ikke snart holder op med at lyve og begynder at snakke, kører de da gerne ud i skoven og tæsker ham. Han er med sine egne ord »pissebange«.

Nu udfylder betjenten ved siden af anholdelsespapirerne. »Tillykke med fødselsdagen«, lyder det tørt, da han ser Henrik Poulsens fødselsdato på sygesikringsbeviset.

De kører ind på Strøget ved Nikolaj Kirke, hvor de tre civilklædte ser nogle personer, som de mener er fra den oprindelige hærværksgruppe på Nørrebrogade.

Henrik Poulsen får besked på at holde kæft og sidde stille, og så springer betjentene ud og anholder dem. Der kommer flere andre politibiler til stedet – også en af politiets mandskabsvogne. I alt fem anholdte inklusive Henrik Poulsen bliver sat ind i mandskabsvognen.

Lettet
Episoden bliver ligeledes filmet af Anders Pedersen, som i mellemtiden er nået frem til pladsen.

På billederne zoomer kameraet ind på Ford Mondeoen. En høj civilklædt betjent med mørkt skæg hiver en arrestant ud fra bagsædet. Det er Henrik Poulsen, som står med hænderne fæstnet på ryggen og lader sig gennemsøge. Kort efter bliver han sat ind i politiets mandskabsvogn.

»Da jeg kommer ind i den, er jeg virkelig lettet. I forhold til de civilklædte betjente er de her Jesus. Jeg prøver da også at sige til dem, at jeg har fået tæsk, men jeg får bare et vredt svar om, at det må jeg fortælle til kriminalpolitiet«.

På Højbro Plads bliver de anholdte overført til en cellevogn, og da vognen er fyldt, går turen til Glostrup politistation, hvor han igen prøver fortælle betjentene, at han har været udsat for politivold.

Sigtelsen opretholdt
Et »nåh« er det eneste svar. Han får dog lov at ringe hjem til sin mor. De anholdte bliver derefter i grupper ført ind i et rum, hvor de hører deres sigtelse. Samme sted står en læge, som dog ikke får lov at tilse Henrik Poulsen. Klokken er lidt i et fredag nat.

Efter en afhøring og fotografering får han fredag eftermiddag lov at gå. Henrik Poulsen er stadig sigtet for hærværk, men politiet vil ikke varetægtsfængsle ham for det.

Han tager hjem til sin mor i Herlev og senere på skadestuen.

Skadejournalen
Af skadejournalen fra Herlev Hospital fremgår det, at han har en blodudtrædning ved højre tinding og er øm ved berøring i begge tindinger. Der er et sår på hans næseryg, og næsen er hævet. Han er øm i den øvre ryg, og han har fået et sår på højre skulder gennem tøjet.

»Den 01.03.07 slået i ansigt og ryg, angiveligt med knippel«, står der som forklaring på skaderne, øverst på skadeanmeldelsen fra skadestuen.

Henrik Poulsen og hans mor Lisbet Bonde har sendt en beskrivelse af forløbet til menneskerettighedsorganisationen Amnestys kontor i Danmark.