Annonce
Annonce
Danmark 27. mar. 2007 KL. 23.16

Ligestillingserklæring skal få flere kvinder i ledelsen

I stedet for at lovgive om kønskvotering vil ligestillingsministeren have danske virksomheder til at forpligte sig på ligestilling ved frivilligt at skrive under på et charter.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Danske virksomheder kan fremover skrive under på, at de gør noget for ligestillingen.

Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) er undervejs med en ligestillingserklæring, som virksomhederne kan underskrive og forpligte sig på.

Det handler om andelen af kvinder i ledelsen og i bestyrelserne og om ligeløn mellem mænd og kvinder.

Regner med flere kvinder på topposter
»Den klare besked til virksomhederne er, at det her skal rykke, vores tålmodighed er ved at være brugt op. Jeg regner med, at der vil komme flere kvinder på de ledende poster i løbet af en kort årrække«, lød meldingen fra ministeren, der bragte nyheden under et læserdebatmøde i Politikens Hus tirsdag aften.

Med charteret satser ministeren på at undgå at skulle lovgive om kønskvoteringer og dermed tvinge erhvervslivet til at ansætte en bestemt andel kvinder.

Ideen er, at de virksomheder som rent faktisk gør en indsats på ligestillingsområdet, også har succes med at få flere kvinder i ledelsen.

Imagepleje for virksomheder
Derfor er ministerens tanke, at ved at få virksomhederne til at forpligte sig, vil det også automatisk øge opmærksomheden og interessen for at skabe større ligestilling.

Guleroden for virksomhederne skal være, at de kan profilere sig inden for ligestillingsområdet og pleje deres image på den front.

Men chartret alene er ikke nok, indvendte direktør for KVINFO, Elisabeth Møller Jensen, der også var til stede på mødet:

»Lovgivning er nødvendig«
»Det er et godt forslag, men det kan næppe stå alene. Det kommer kun ud til de virksomheder, som i forvejen ønsker at gøre en forskel. De andre når man ikke med chartrer, værktøjskasser eller andet. Da skal der lovgivning til, måske ikke i form af kønskvotering, men i en eller anden form«.

Eva Kjer Hansen mener til gengæld, at kvoter er noget, mænd har fundet på for at holde kvinder nede:

»Kvoter kan omvendt også fungere som en undskyldning for, at kvinden faktisk kom til tops«.

Stor kvindeundersøgelse
Ligestillingschartret er ikke færdigt endnu. Ministeren sidder nemlig lige nu med en kreds af private og offentlige virksomheder og formulerer indholdet af chartret, som bliver præsenteret til efteråret.

Læsermødet i Politikens Hus handlede om en undersøgelse i KVINFO's ekspertdatabase. Du kan læse hele undersøgelsen i pdf-format her .

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Gældskrisen
13. feb. KL. 18.40
Kommissær. Olli Rehn udtalte i dag, at der stadig mangler svar på en række spørgsmål, før EU's anden redningspakke til Grækenland kan gives. - Foto: VIRGINIA MAYO/AP

EU: Grækerne skal finde 2,4 milliarder kroner

EU-kommisær lægger dog vægt på, at den græske spareplan er et vigtigt skridt på vejen.

Berlinale 2012
13. feb. KL. 17.47
Gidsel. Pilou Asbæk, der er blevet hvermandseje takket være sin rolle som spindoktor i 'Borgen, bliver kidnappet i et nyt filmdrama. - Foto: Jan Unger (arkiv)

Råt dansk kidnapningsdrama satser på Cannes

Pilou Asbæk genoptager samarbejdet med Tobias Lindholm i 'A Hijacking'.

Danmark
13. feb. KL. 16.20

Politi og arrangør om technofest: »Aldrig set noget lignende«

Technofest med over 100 narkotikapåvirkede unge vækker gru hos Københavns Politi. De efterlyser oplysningskampagner.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Billedpoesi. Svenske Mikael Kristersson har undersøgt døgnets gang og årstidernes skiften i sin have. Resultatet er fortryllende.
12. feb. KL. 14.03

Svensker brugte 11 år på at filme pindgrise i sin have

ibyen anbefaler

restaurant & cafe