Højesteret kommer nu på banen i sagen om rydningen af Ungdomshuset.

Landets øverste ret skal nemlig tage stilling i seks sager, der drejer sig om varetægtsfængsling.

Principielle sager
Det har Procesbevillingsnævnet netop givet tilladelse til, og det er kun med nævnets godkendelse, at landets øverste dommere bliver sat på arbejde, og det sker kun i sager af principiel karakter, eller hvis der er tale om andre helt særlige grunde.

De seks sager, som nu skal behandles i Højesteret, var blandt i alt 16 sager, som en gruppe advokater forsøgte at få prøvet ved landets højeste retsinstans.

Præcise oplysninger mangler
Flere advokater har været kritiske over for domstolene, som generelt har været meget villige til at følge politiets ønske om varetægtsfængsling efter urolighederne. Næsten 200 har været fængslet, og ca. 40 sidder fortsat bag tremmer.

Advokaterne har især kritiseret, at der mangler præcise oplysninger om den enkelte person, som er blevet frihedsberøvet.

Hashhandlere i 2004
Det hører til sjældenhederne, at sager om varetægtsfængsling får Procesbevillingsnævnets blåstempling med hensyn til behandling i Højesteret.

Sidste gang, det skete, var i det store sagskompleks, som Københavns Politi i 2004 rejste mod hashhandlere og deres hjælpere på Christiania. Her var problemet længden af varetægtsfængslingerne.

I to omgange fastslog Højesteret i den forbindelse, at en række fængslinger havde varet for længe.