Regeringen har ingen planer om at slække på kravene for at få asyl i Danmark.

Det understregede statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) på sit ugentlige pressemøde som reaktion på, at FN’s flygtningehøjkommissariat UNHCR har kritiseret de danske asylregler.

UNHCR kritiserer, at Danmark siden 2002 har afvist at give asyl til 30 irakere fra det religiøse mindretal mandæerne. Men Anders Fogh Rasmussen kan ikke forstå kritikken.

»Den danske udlændingelovgivning er i overensstemmelse med de internationale konventioner, og derfor har vi ingen planer om at ændre lovgivningen«, siger statsministeren.

En tragisk situation
Under Saddam Husseins styre boede 30.000 mandæer i Irak. I dag bor der tættere på 5.000 af det forfulgte mindretal i Irak. UNHCR kalder det på kant med Danmarks internationale forpligtelser, at Danmark afviser at give asyl til de forfulgte mandæer.

Chefen for UNHCR’s Irak-kontor opfordrer Danmark til at betragte mandæernes ansøgninger om asyl positivt i lyset af situationen i Irak. Men Anders Fogh Rasmussen understreger, at det i Danmark er Flygtningenævnet, som afgør asylansøgninger, og at der ikke er behov for lovændringer.

»Det er en tragisk situation for religiøse mindretal i Irak såvel som andre steder. Verdens lande inklusive Danmark har forpligtelse til at hjælpe flygtninge, når de er reelt og individuelt forfulgt. Det siger de internationale konventioner, og dem overholder Danmark«, siger Anders Fogh Rasmussen.

Ytringsfriheden mest værdifuld
Regeringen har netop offentliggjort, at Danmark skal hjælpe forfulgte kunstnere og journalister ved at give dem opholdstilladelse. Men at Danmark ikke vil lave særordninger for forfulgte religiøse mindretal, betyder ifølge statsministeren ikke, at Danmark dermed sætter ytringsfriheden højere end eksempelvis religionsfriheden.

»Alle frihedsrettigheder er utrolig vigtige og er en integreret del af menneskerettighederne. Men det altså er meget vigtigt at sikre, at forfattere har frie muligheder for at give udtryk for deres holdninger«, siger statsministeren, der alligevel kalder ytringsfriheden for den mest værdifulde af frihedsrettighederne.