Et tørklæde på hovedet af en dansk muslim kan få mænd i de højeste beslutningsinstanser i Danmark til at finde de groveste gloser frem.

Det ville ikke være sket andre steder i EU, siger en forsker bag et fælles europæisk forskningsprojekt.

»Sprogbrugen i Danmark er meget voldsom. Vi har før set i EU, at tørklæder bliver sammenlignet med hagekors, men det er ikke set i andre lande, at så fremtrædende politikere, der er valgt ind i et parlament, kommer med dem«, siger Ph.d. og lektor i medie- og kommunikationsvidenskab Rikke Andreassen.

Hun står for den danske del af den treårige EU-undersøgelse Veil, hvis formål er at kortlægge tørklædedebatter i hele EU.

Tørklæder diskuteres i hele EU
I Danmark har Dansk Folkepartis folketingsmedlem Søren Krarup sammenlignet muslimer, der bærer hovedtørklæde, med nazister, der under krigen bar hagekors. Udtalelsen har vakt debatten om tørklæder til live. Og også i andre EU-lande raser tørklædedebatten med mellemrum.

Men andre steder er den mere afdæmpet, siger Rikke Andreassen.

I Tyskland har diskussionen mest handlet om, hvorvidt lærere og elever må bære tørklæde i skolerne. Og i Storbritannien har tidligere indenrigsminister Jack Straw forsigtigt sagt, at tørklæder, hvor ansigtet ikke er dækket til, er i orden at bære, men at det kan være problematisk, når kvinder bærer tørklæder, der kun blotter øjnene.

»I England ville din politiske karriere være truet, hvis du gik ud og sagde, at et tørklæde svarer til et hagekors. Det samme gælder Sverige. Men i Danmark er det tilsyneladende anderledes«, siger Rikke Andreassen.

Skal blive hvide danskere
Årsagen kan være, at mens for eksempel Sverige og Storbritannien forsøger at få deres indvandrere integreret ind i en multikulturel velfærdsstat med mange forskellige nationaliteter, er den danske intention, at indvandrere skal integreres til at blive 'danskere'.

»I Danmark vil vi have, at folk med anden etnisk baggrund skal integreres ind til den hvide, kristne danske kultur, og først når de er der, er de danskere. Og det gør noget ved sprogbrugen«, siger Rikke Andreassen.

»Den aktuelle debat handler jo om danskheden. Dét, der diskuteres, er, hvorvidt man skal fastholde, at det at være dansk er at være hvid og kristen, eller hvorvidt man skal sige, at det at være dansk hænger sammen med, om man har dansk statsborgerskab«, siger forskeren.

Hæmmer integrationen
Enhedslistens folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid provokerer og forvirrer de danske debattører, fordi hun insisterer på at være dansk, samtidig med at hun fastholder og vedkender sig sin muslimske tro.

På den ene side kan Asmaa Abdol-Hamid for mange etniske minoritetskvinder stå som et forbillede ved at vise, at man kan nå langt i Danmark og blive både tv-vært og politiker, selv om man er etnisk minoritetskvinde.

På den anden side kan den aktuelle debat om tørklæder virke hæmmende for integrationen af muslimske kvinder.

»Asmaa bliver et eksempel på, at det kan være meget, meget svært at blive en del af det danske fællesskab som etnisk minoritetskvinde«, siger Rikke Andreassen.

»Det viser kvinderne, hvor svært det kan være at blive accepteret som en del af det nationale fællesskab, når mange hvide, kristne danskere fastholder, at etniske minoritetskvinder ikke er en del af det danske samfund, selv om kvinderne taler dansk, er selvstændige, veluddannede og i arbejde - altså opfylder alle de krav, som Danmark stiller til etniske minoriteter«, siger hun.