Da politiet tidligt om morgenen 1. marts rykkede ind i Ungdomshuset på Jagtvej for at smide de unge brugere ud, blev luften i huset tyk af tåregas.

Så meget gas var der i luften, at en af de anholdte, den 25-årige journalist Ditte Marie Nielsen, siden har haft problemer med sin lungefunktion.

Til Politiken søndag fortæller journalisten, hvordan politiet ved anholdelsen satte de unge i 'futtog' i et rum i husets kælder og tog de unges gasmasker af.

»Det er vildt meget gas, og det gør rigtig, rigtig ondt. Jeg hoster meget, og snotten løber bare ud af hovedet op mig. Det lyder, som om der er flere, som kaster op«, siger Ditte Marie Nielsen.

Skadet på lungerne
Hun og de andre anholdte blev siddende i det gasfyldte lokale nogle minutter, inden politiet førte dem ind i koncertsalen.

Siden har Ditte pådraget sig en skade på lungerne, som hun selv tilskriver den megen tåregas, hun blev tvunget til at indånde, da politiet fjernede hendes gasmaske i det lille kælderrum.

Siden 1. marts har hun ikke kunnet tale fem minutter i træk uden at eksplodere i et ustoppeligt hosteanfald.

Hendes læge har ordineret astmamedicin og antibiotika og sendt hende til røntgenlæge og øre-næse-hals-læge. Han ved ikke, om symptomerne skyldes tåregassen, men han ved, at hun har været udsat for noget, som var hårdt ved hendes lunger.

Risiko for lungeskader kendt
Ifølge overlæge ved Bispebjerg Hospitals Giftinformation, Peter Jacobsen, kan det ikke udelukkes, at det er tåregassen 1. marts, som stadig spøger.

»Der er rapporteret tilfælde af lungeskader, hvor man på længere sigt har fået en nedsat lungefunktion. Lungeskader er kendt og beskrevet i flere sammenhænge. Jeg ved ikke, hvilket niveau der har været i den kælder, men det er tit i den situation, at det går galt, at folk er indendørs. Der, hvor folk har fået lungeskader, er, hvor de i lukkede rum er blevet 'bombet ud' så at sige«, siger overlægen.

Også menneskerettighedsorganisationen Amnesty kritiserer politiet for den intensive brug af tåregas på et meget lille areal, som ikke var til at slippe væk fra.

Gas er bedre end knippel
Ifølge ordenspolitiets centrale vagtleder i Københavns Politi Michael Schou kan gassen ses som et godt og mildere alternativ til mere hårdhændede metoder, som politiet ellers ville blive nødt til at gøre brug af i pressede situationer.

»De gener, gassen kan medføre, kan spare aktivisterne for at blive slået med en stav. Vi bruger gassen, når der er opløb, og politiet bliver angrebet, og de andre ting, vi kan gøre, ikke er nok. Det nemmeste er selvfølgelig at flytte sig og gøre, som politiet siger«, siger Michael Schou.

»Grunden til, at man har brugt gas ved rydningen af Ungdomshuset er, at man har skønnet, at der ville være forsvarsmekanismer, våben og fælder«, siger vagtlederen, der er overrasket over at høre om, at gassen kunne give langsigtede symptomer.

»Der er ingen tvivl om, at det er ubehagligt, men jeg har aldrig hørt om nogen, der har fået skader på lungerne«, siger han.

Ingen gas mod anholdte
Michael Schou afviser, at politiet har ønsket, at de unge blev udsat for gas, efter de blev anholdt, og derfor blev frataget deres gasmasker i husets kælder.

»Vi kender godt virkningen af gas. Der er ikke nogen af os, der er interesseret i, at folk skal være udsat for det. Vi bruger gassen til at få folk passiviseret, men hvis de er anholdt, bruger vi ikke gas mod dem«, siger Michael Schou.

Efter anklagerne om politiets hårdhændede metoder vil Københavns Politi i morgen bede statsadvokaten om at undersøge forløbet omkring rydningen af Ungdomshuset.