Muslimske kvinder, der ikke vil give hånd til mænd, kan ikke være offentligt ansatte.

Det samme gælder kvinder med muslimsk klædedragt, der skjuler deres ansigt. Det fastslår beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), og hans krav omfatter alle typer job i hele den offentlige sektor.

»Når man er offentligt ansat og udfører sit arbejde, så skal man kunne se ansigtet på den pågældende. Og den pågældende skal hilse på folk med håndtryk, hvad enten de er mænd eller kvinder«, siger Claus Hjort Frederiksen.

»Det er bare et krav«
»Vi kan ikke acceptere, at man skelner mellem folk i de situationer, og det er ikke op til folks forgodtbefindende selv at afgøre, hvem de vil hilse på. Eller om de vil vise deres ansigt. Det er bare et krav«.

Debatten er aktuel efter, at politikere i Odense Kommune har efterlyst mulighed for at nægte at betale offentligt tilskud til en gruppe forældre, der har ansat en muslimsk kvinde som dagplejer.

Hun bærer den muslimske klædedragt niqab, som dækker alt undtagen øjnene, når hun er udenfor med børnene.

Det har fået flere partier til at fastslå, at det skal være forbudt for offentligt ansatte at skjule deres ansigt, hvis de har kontakt med klienter.

Skatteydere har krav på håndtryk
Men Claus Hjort Frederiksen går nu et skridt videre ved at inddrage de muslimske kvinder, som ikke vil give hånd – samtidig med at han slår fast, at det også har betydning for omgangen mellem kolleger.

»Derfor gælder det alle offentligt ansatte. Alle steder, hvor det offentlige giver skatteyderpenge og finansierer ansatte«, siger Claus Hjort Frederiksen.

Er du sikker på, at der er regler, der tillader kommunerne at stille de krav?

»Ja, det er jeg helt sikker på. Det, der mangler i denne sag, er klare udmeldinger fra politikerne om, at der er helt klare grænser på det her område. Derfor opstår der nogle gange usikkerhed i forvaltningerne om, hvad der egentligt gælder. Og nogle steder savner man nok rygstød til at sige, at det her er så fremmed et element, at det vil vi ikke acceptere«.

Svækker integrationen
Forbuddet vil betyde, at Enhedslistens nye folketingskandidat, Asmaa Abdol-Hamid, der er uddannet socialrådgiver, ikke vil kunne blive ansat i det offentlige. Hun nægter at give hånd til mænd.

Ministerens udmelding møder da også kritik i både Folketinget og hos de offentligt ansattes organisation.

»Jeg ser ingen grund til at udstede sådan en fatwa«, siger Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen.

Han er enig i, at en offentligt ansat, der udfører borgernær service – i en børnehave eller på et plejehjem for eksempel – både skal vise ansigt og give hånd.

»Men at mene at man skal give hånd eller ikke må have burka på, hvis man står og laver affaldssortering eller gør rent og dermed er langt fra at have noget med borgerkontakt at gøre, er helt vanvittigt. Hvorfor i al verden skal vi blande os i det?«, siger Sass Larsen

»Tæt på diskrimination«
Med udmeldingen fra Claus Hjort Frederiksen skyder regeringen sig selv i foden i forhold til at få mange indvandrerkvinder ud på arbejdsmarkedet. Det mener Dennis Kristensen, der er formand for de offentligt ansattes organisation, FOA.

»Hvis man udfører ansigt til ansigt-service i den offentlige sektor, så kræver det, at man viser sit ansigt frem. Men hvis man gør rent på en skole om morgenen, før nogen overhovedet møder, kan jeg ærligt talt ikke se problemet. Derfor skal Claus Hjort Frederiksen passe på, at han ikke med en politisk indfaldsvinkel bevæger sig ud i diskrimination«, siger han.

Bendtsen usikker på håndtrykket
Også den konservative leder Bendt Bendtsen er gået ind i debatten. Han vil dog ikke gå lige så langt som beskæftigelsesministeren.

»Jeg er helt enig i, at når det gælder burka og slør, så er der ikke plads i det offentlige«.

Hvad med at give hånd?

»Det har jeg ikke taget stilling til. Indtil videre er en folketingskandidat fra Enhedslisten den eneste, jeg er stødt på, som ikke vil give hånd, og hende vil jeg ikke give mere reklame«, siger økonomi- og erhvervsministeren.