Kontaktudvalget for Kartofler var et af de statslige udvalg, der - givetvis til dets egen overraskelse - opnåede kortvarig berømmelse, da statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i 2002 blæste til kulturkamp mod ekspertvælde og smagsdommere ved at offentliggøre den berygtede dødsliste over 200 nævn og råd, der skulle gå planken ud.

Kontaktudvalget for Kartofler er ikke mere - men det er ’Muslingeudvalget vedrørende bæredygtig udnyttelse af muslinger i danske farvande’ og hele 256 andre råd og nævn, der er vokset frem under den borgerlige regering.

Det er sådan cirka ét nyt udvalg om ugen.

Tilbage til start
Samlet betyder det, at fem år efter opgøret med ekspertvældet er regeringen mere eller mindre dér, hvor den startede. Smagsdommerne er tilbage.

»Det er hykleri i verdensklasse. Hvis regeringen havde bare lidt skamfuldhed, burde den have røde ører. Jeg synes, man skylder folk en undskyldning«, siger Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, med henvisning til de eksperter, der ifølge ordføreren blev mistænkeliggjort af statsministerens smagsdommer-opgør.

Sass Larsen ser sagen som endnu et eksempel på det, han kalder for regeringens totale principløshed.

Opgørelsen af de nye råd og nævn fremgår af dagens udgave af Ugebrevet A4, som har søgt aktindsigt og anden information fra regeringens 19 ministerier. Opgørelsen viser, at hvor nedlæggelsen af udvalg navnlig ramte socialdemokratiske mærkesager som miljø og sociale forhold, er det under den nuværende regering især inden for borgerlige mærkesager som teknologi og erhverv, hvor udvalgene har knopskudt.

Regeringer har altid nedlagt og oprettet masser af råd og nævn. Men tonen var anderledes, da statsministeren i sin nytårstale 1. januar 2002 kort efter magtovertagelsen gik til angreb på ekspertvælde og smagsdommere ved at nedlægge flere hundrede udvalg.

Borgerlige eksperter
Det udløste en hidsig debat, der kun blev endnu mere giftig, da ministeren indrømmede, at kampagnen også handlede om de rette meninger. Ifølge en opgørelse fra dagbladet Information er der i dag klar overvægt af borgerlige eksperter. Ud af de 22 personer, som i 2004 modtog de største honorarer i råd og nævn - og hvis politiske ståsted samtidig var kendt - stemte 19 borgerligt. Og den slags er helt normalt for en regering, siger eksperter:

»Der er visse normer, men ellers udnævner man dem, man kan lide«, siger Asbjørn Sonne Nørgaard fra Center for Velfærdsforskning ved Syddansk Universitet, hvor han forsker i netop råd og nævn.

Som eksempel nævner han den højtprofilerede Velfærdskommission, der var ledet af fire økonomer - alle kendt for deres modvilje mod det centrale tema: efterløn.

»Dem, man udnævner, er uden tvivl eksperter - men man kender deres holdninger. Det er politisk først og sidst. Der er også ekspertgrunde, men det er aldrig helt uskyldigt«, siger han.

Et konkret eksempel på, hvordan råd og nævn kan fungere som lynafledere, er Flygtningenævnet, der afgør sager om asylansøgninger.

Mangen debat om konsekvenserne af regeringens flygtningepolitik er afgået ved døden med henvisning til, at Flygtningenævnet bestemmer - uagtet at flygtningepolitikken er regeringens.

SF: »ekstremt farligt«
Politiken har forgæves forsøgt at få en kommentar til smagsdommernes genkomst fra finansminister Thor Petersen (V), hvorunder den slags sorterer. Men til A4 siger han i en kort skriftlig kommentar, at han er uenig i opgørelsen, og at hans embedsmænd nu udarbejder de aktuelle tal.

I hans fravær er SF’s formand imidlertid frisk med en kommentar:

»Regeringen ville tydeligvis afskaffe kritikerne for at erstatte dem med deres egne. Den må have et voldsomt behov for at blive rost«, siger Villy Søvndal og kalder tendensen »ekstremt farlig«.