Efter nogle års pause har Danmark fået sit eget kapitel i Amnesty Internationals årsrapport.

Og det er ikke for det gode, for Danmark møder hård kritik i rapporten, som udkommer i dag. Organisationen kritiserer blandt andet Danmark for diskrimination, for vores behandling af voldsramte kvinder og for vores omfattende brug af isolationsfængsling.

Upræcis terrorlov
Flere af kritikpunkterne har Amnesty International fremført tidligere. Nyt i år er en omfattende kritik af Danmarks nye love, der skal dæmme op for terror.

»Terrorloven er på nogle punkter så upræcist formuleret, så ingen helt kan sige, hvad der er strafbart, og hvad der ikke er, når vi taler medvirken til terror. Det er en bombe under retssikkerheden«, siger Claus Juul, som er juridisk konsulent i Amnesty i Danmark.

»Samtidig kan din telefon i dag blive aflyttet, hvis du kender en, der er mistænkt for terror – selv om du intet selv har med terror at gøre«, siger han.

Medvirken til medvirken
Det er de paragraffer, der omhandler medvirken til terror, Amnesty kritiserer. Og særligt dem, der vedrører den fjernere medvirken, som Claus Juul kalder 'medvirken til medvirken'.

»Lovens formuleringer om, at det er strafbart at hverve en person til at fremme terror, er for langt ude. Det er simpelthen for upræcist – vi ved ikke, hvor grænsen går for lovlige politiske aktiviteter og ulovlig og strafbar medvirken til terror«, siger han.

Samtidig er der skrevet for få vejledninger ind i loven, og samlet set bliver det i for vid ustrækning op til den enkelte dommer at fortolke loven, lyder kritikken fra Amnesty.

»Hvor mange pamfletter må du have liggende, der opfordrer til hellig krig?«, spørger Claus Juul.

Amnesty International opfordrer til, at Folketinget nedsætter et sagkyndigt udvalg, der skal gøre loven mere præcis.

»Folketinget må prøve igen. Loven er ikke god nok«, siger Claus Juul.

Uskyldiges telefoner kan aflyttes
Organisationen kritiserer også de nye regler for politiets aflytning af telefoner.

Tidligere skulle politiet søge om dommerkendelse til at aflytte et eller flere telefonnumre.

Men fordi mistænkte i dag bruger flere telefonnumre – ved hjælp af blandt andet taletidskort til mobiltelefoner – må politiet aflytte alle de telefoner, som den terrormistænkte kunne tænkes at benytte.

Det betyder, at telefoner, der tilhører den terrormistænktes familie og bekendte kan aflyttes i op til fire uger. Uden at politiet skal søge om en ny dommerkendelse af den grund.

Flere dommerkendelser, tak
»Vi vil have, at politiet skal søge om dommerkendelse, hver gang de aflytter en telefon, der tilhører et menneske, som ikke er under mistanke for terror – på den måde kan dommerne kigge PET over skulderen, så politiet ikke får for vide rammer for deres arbejde«, siger Claus Juul.

Terrorpakken, som den kaldes, blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i sommeren 2006.