Det er slet ikke ligegyldigt, om det er grundloven fra 1849 eller 1915, der kommer med i den kommende, danske demokratikanon.

I hvert fald ikke hvis man spørger Elisabeth Møller Jensen, direktør i netværket Kvinfo.

»Det var først i 1915, man fik det egentlige demokratiske gennembrud i Danmark, fordi ikke bare kvinderne fik stemmeret, men også arbejderne. Det er her, demokratiet bredes ud og ikke længere kun er for en lille elite«, siger hun til politiken.dk.

Skævt set med kønsbriller
Et af udvalgsmedlemmerne, Ove Korsgaard, har ellers tidligere foreslået grundloven fra 1849 som en del af en demokratikanon.

Men det er ikke godt nok, for kvinderne var på det tidspunkt endnu ikke inkluderet i demokratiet. Grundloven fra 1915 er derfor essentiel i den kommende kanon, siger Elisabeth Møller Jensen.

Hun kritiserer desuden, at der ikke er nogen i udvalget, der har har en solid historisk viden om kvinders position i demokratiet.

»Ud fra et kønsperspektiv kan det ikke undgå at blive skævt«, slår hun fast.

Retten til at søge lykken
Spørger man de liberale tænketank Cepos er det ikke kvinderne, men USA, der skal fokus på i en demokrati-kanon.

Direktør i Cepos Martin Ågerup vælger den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776 som sit bud på, hvad der skal med i en demokratikanon.

»Fordi den på utrolig klar vis med syv ord - Life, Liberty, and the pursuit of Happiness - (liv, frihed og stræben efter lykke, red.) beskriver de centrale frihedsrettigheder«, siger han.

»Det smukke ved 'pursuit of happiness' er retten til at søge lykken. Der er stadig individuelt ansvar: Man har ikke ret til lykken, men man har ret til at søge den«, uddyber han.

Om selve tanken om en demokrati-kanon er god eller dårlig, vil Martin Ågerup lade komme helt an på indholdet.

»Der har været en tendens til at opfatte demokrati som et udtryk for, at flertallet bestemmer. Det er ikke min demokratiopfattelse. For mig er det helt grundliggende individets rettigheder«, siger Martin Ågerup.

Venstrefløjspanel
I en helt anden boldgade er tænketanken Center for Vild Analyse, der også blander sig i debatten om en demokratikanon.

'Centeret' er ifølge pressechef og cand.mag i filosofi og idehistorie Henrik Jøker Bjerre en »samling filosoffer, hvis princip er at tænke kreativt og tænke det, der ikke bliver tænkt i den offentlige debat«.

Og kun få timer efter præsentationen af regeringens nedsatte udvalg, havde centeret da også sit bud på, hvem der burde sidde i udvalget bag en demokratikanon:

Det tæller blandt andet kendte samfundskritikere fra venstrefløjen som Preben Wilhjelm, Tine Bryld og kunsteren Jens Galschiøtt, og også den tidligere fiskeskipper og B & W-arbejder Knud Andersen har fået en plads.

Har du spurgt dem, om de vil være med?

»Nej. Men det er også mere ment som en opfordring til eftertanke. Især fordi det udvalg, regeringen har nedsat, er ret markant politisk«, siger Henrik Jøker Bjerre til politiken.dk.

Hvad skal efter din mening med i en demokratikanon?

»Jeg vil foreslå Platons 'Staten'«, lyder svaret.

Og det forslag kræver vist en uddybning:

»Platons filosofi bygger på, at vi ikke kan stille os tilfreds med den umiddelbare opfattelse af virkeligheden - der må være noget mere. Omvendt bunder dagens demokratiopfattelse i, at vi alle skal have tilfredsstillet vores umiddelbare begær, alle har ret til et fedt køkken og så videre. Men der må være mere i livet. Man må også tænke internationalt og solidarisk, og på, hvordan får vi løst de store problemer i samfundet«, forklarer Henrik Jøker Bjerre.