Annonce
Annonce
Danmark 11. jun. 2007 KL. 23.24

DF frygter folkevandring fra Sverige

Indvandringen til Sverige er en tikkende bombe for Danmark, mener Dansk Folkeparti, der vil ændre reglerne for det nordiske samarbejde.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Indvandringen til Sverige er så massiv, at det blot er et spørgsmål om tid, før det svenske velfærdssamfund bryder sammen.

Det mener Dansk Folkeparti, der frygter en regulær folkevandring fra Sverige til Danmark.

Nej til svenskere
Partiet vil derfor bryde med en af grundpillerne i det nordiske samarbejde: Retten til frit at bosætte sig i et af de andre lande og nyde dets goder.

Svenske statsborgere bør ikke længere kunne hæve sociale ydelser, hvis de bosætter sig i Danmark, mener partiet.

»Sverige bliver nødt til at nedsætte deres sociale ydelser ret dramatisk, hvis ikke deres velfærdssystem skal bryde sammen. En bistandsmodtager i Sverige vil jo meget naturligt sige, hvorfor bo i Malmø til den halve løn, når jeg kan bo i København og få fuld bistandshjælp. Derfor skal vi have ændret de nordiske regler på lige netop det her område«, siger Søren Espersen (DF), ordfører for det nordiske samarbejde.

Minister afviser ikke ændringer i samarbejde
Også integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) har fokus på indvandringen til Sverige, og hun vil ikke afvise, at der skal ske ændringer i det nordiske samarbejde i fremtiden.

»Jeg følger udviklingen tæt, og vi skal være klar til at reagere, hvis der er behov for det. Men man skal passe på med at ændre det nordiske samarbejde, for det bygger på nogle vigtige værdier, som er værd at værne om«, siger hun.

Frygt for tæt trafik over broen
I Dansk Folkeparti frygter man især, at det er gruppen af flygtninge og indvandrere, som krydser Øresundsbroen.

Siden den danske udlændingelov trådte i kraft i 2002 har i alt 167.900 flygtninge og indvandrere fået en permanent opholdstilladelse i Sverige, mens Danmark kun gav permanent ophold til 39.300 personer i samme periode.

»De tør ikke tage debatten«
Alene sidste år fik 47.500 flygtninge og indvandrere en permanent opholdstilladelse i Sverige, mens antallet for den samme gruppe i Danmark var 5.300 personer. En udvikling i Sverige, som DF betegner som en »katastrofe«.

»Det tragiske er, at der ikke er nogen, der tør tage debatten i Sverige, som vi jo har haft her i Danmark. Det er utroligt sørgeligt for svenskerne, og det går jo ikke længere«, siger Søren Espersen.

Den lempelige udlændingepolitik i Sverige bliver et af hovedtemaerne på DF’s sommergruppemøde i august, og Søren Espersen fastslår, at partiet vil lægge pres på regeringen for at få ændret reglerne for det nordiske samarbejde.

Svensk undren
Den svenske migrationsminister Tobias Billström forstår ikke den danske frygt.

»Har Dansk Folkeparti forstået, hvad det vil betyde, hvis vi ændrer reglerne for det fælles nordiske samarbejde? Hvad sker der så med alle danskerne, som lige nu bor og arbejder i Sverige? Jeg vil ikke sige, at de mister deres rettigheder, men de havner i en meget, meget svær situation. Og jeg tror, at hele integrationen mellem Sjælland og Skåne bliver bragt til ende«, siger Tobias Billström.

Han fastholder, at den svenske udlændingepolitik er rigtig.

»Vi tror ikke på lukkede grænser«.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Uddannelse
13. feb. KL. 09.24

Rektorer: Studerende kan bare læse pensum igen

Rektorer afviser studerendes ønske om mere tid med underviserne.

Film
13. feb. KL. 08.38
Stjernerække. Uma Thurman er på rollelisten i filmen 'Fragments', hvor hun sammen med en række andre kvindelige stjerner portrætterer Marilyn Monroe. - Foto: JIM COOPER/AP

Stjerner vækker Marilyn til live i ny film

50-året for det amerikanske ikons død markeres med ny dokumentarfilm, hvori kendte kvinder skal læse op af skrifter om Monroe.

Danmark
12. feb. KL. 22.50

800.000 danskere er på overførselsindkomst

Der blev gjort for lidt under opsvinget i 2004 til 2008 for at hjælpe folk i gang, vurderer fagfolk.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Gys! I vinterferien kan du bl.a. tage børnene på Zoologisk Museum, hvor de kan se istidsdyr såsom mammutten. - Foto: MARTIN BUBANDT
11. feb. KL. 11.39

Guide: Gør vinterferien helt vildt kreativ

ibyen anbefaler

restaurant & cafe