Annonce
Danmark 11. jul. 2007 KL. 06.33 opdateret 11. jul. 2007 KL. 11.09

RU: Flere ægtefæller bør være tilladt

Det traditionelle ægteskab passer ikke længere til den moderne livsstil, og derfor bør ægteskabsloven ændres, forslår Radikal Ungdom.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En ekstra hånd til de daglige rengøringspligter og bedre tid til at tage børnene med på tur.

Der kan være flere fordele ved at være tre voksne i familien, mener Radikal Ungdom, som nu foreslår, at polygami bliver gjort lovligt, skriver metroXpress.

»Den nuværende ægteskabslovgivning er baseret på et kristent Adam og Eva’-syn på tingene, og det giver nogle begrænsninger for parforholdet, som er unødvendige,« siger retsordfører for Radikal Ungdom Asser Gregersen.

Et ekstra sæt hænder er dejligt
»Og hvem siger, at man ikke kan leve lykkeligt i et polygamt forhold? I mange tilfælde kan et ekstra sæt hænder i hjemmet sikkert få hverdagen til at glide lidt lettere for alle, og hvis en tredje ægtefælle gør livet dejligere for de to andre, kan jeg ikke se nogen grund til, at vi andre skal blande os.«

Retsordføreren fastslår, at en lovændring ikke skal komme til at gå ud over nogen, og derfor skal alle parter godkende det nye ægteskab.

Parterapi er en bedre ide
Tre voksne i hjemmet lyder dog ikke som nogen god idé i præst og forfatter Anna Mejlhedes ører. Hun mener, der bør være rammer for, hvordan vi kan leve med hinanden.

»Med det her forslag gør man noget så sårbart som utroskab fuldt ud accepteret og officielt, og på den måde synes jeg, at der gives køb på noget værdifuldt omkring kærligheden. Man blåstempler noget, der nok ikke ligefrem burde blåstemples,« siger hun til metroXpress.

»Desuden tror jeg slet ikke, at der er behov for at lade folk gifte sig med flere på én gang. Der er nærmere behov for mere professionel hjælp til at få parforholdet til at fungere. Især når der er børn involveret,« tilføjer Anna Mejlhede.

nyheder@pol.dk

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Film
12. feb. KL. 23.00 opdateret KL. 23.26
Hæder. Jean Dujardin, Thomas Langmann og Michel Hazanavicius med beviserne på deres priser ved Bafta-uddelingen i London. - Foto: IAN WEST

The Artist får engelsk Oscar for stumfilm

Filmen The Artist løb af med den prestigefyldte britiske Bafta-pris i kategorien bedste film.

Fodbold
12. feb. KL. 21.17
Jubel. City-spillerne kan glæde sig over tre vigtige point i topstriden efter sejr over Aston Villa. - Foto: JON SUPER/AP

Forsvarsspiller sender City til tops

Med en 1-0-udesejr over Aston Villa er Manchester City tilbage på førstepladsen i Premier League.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe