»Det her afspejler, at landbrugspolitiken tit kører sit eget løb«.

Det konkluderer direktør Gunver Bennekou fra Danmarks Naturfredningsforening, efter at fødevare- og landbrugsminister Hans Christian Schmidt (V) vil åbne for, at landsmændene kan sende plovene ind over brakmarkerne - selv om de har haft en særdeles positiv betydning for naturen i Danmark.

»Der er noget galt ved at landbrugets ministre er for tæt på et erhverv, der skalter og valter med miljøet«, advarer hun.

Landbrugspolitik undergraver miljøindsats
Det nytter ikke, at regeringen indarbejder brakmarker i planer mod fiskedød og landbrugets omfattende brug af sprøjtegifte, når man samtidig vil nedlægge de brakmarkerne, der typisk består af den dårligste landbrugsjord.

Brakmarkerne har gavnet dyre- og planteliv kraftigt og ifølge foreningens direktør givet et betydeligt højere naturindhold.

»Hvis man giver med den ene hånd og tager med den anden, så har ingen gavn af det. Og her forværrer man situationen med erhvervspolitik«, siger Gunver Bennekou om planerne for at fjerne braklægningsordningen og bruge arealerne.

Nødråb til EU-kommissær
»Vi kan kun råbe vagt i gevær både her i Danmark og via EEB, miljøorganisationernes samarbejde i EU. Blandt andet vil den danske landbrugskommisær Mariann Fischer Boel blive kontaktet om sagen.

»Det kan ikke være ukendt for hende, at vi i Danmark har store problemer med miljøet på grund af landbruget«, påpeger lederen af Naturfredningsforeningen.

»Risikoen er, at man vil begynde at gøde voldsomt«, advarer hun ved udsigterne til at udnytte brakmarkerne - en plan, der også kan resultere i en betydelig stigning i landbrugets brug af sprøjtegifte.

»Det betyder meget, at havmiljøet bliver skånet for kvælstofudledninger og sprøjtemidler. Hvis man har brugt brakmarker i indsatsen mod fiskedød, så må man gøre noget andet, når de marker inddrages«, mener Bennekou.