Regeringspartierne er uenige om linjen, når det gælder braklægning af landbrugets marker.

Miljøminister Connie Hedegaard (K) mener ikke, der skal dyrkes korn på brakmarker.

Den udmelding går direkte imod fødevareminister Hans Christian Schmidt (V), som i morges stillede sig positiv overfor et EU-forslag om, at landmændene næste år kan bruge brak-arealet til afgrøder, der for eksempel kan bruges til biobrændstof.

Men det mener miljøministeren, er en noget forhastet konklusion som vil gå ud over miljøet.

»Hvis de arealer, man har fået udtaget af landbrugsproduktionen opgives, og man begynder at dyrke dem, så skal der bruges pesticider, og så vil der blive udledt mere kvælstof i vores vandmiljø«, siger Connie Hedegaard.

Tror ikke på tidsbegrænsning
Hun tror i øvrigt ikke på, at det kan lade sig gøre at dyrke brakmarker ét enkelt år, som forslaget fra EU, støttet af fødevareministeren, lægger op til. For hvis der først er givet grønt lys til at dyrke brakmarker, så vil det blive gjort over en længere periode:

»Hvis man har bearbejdet noget og fået det til at blive en fin kornmark, kan man så forestille sig, at EUs landbrugsminister næste år ved samme tid vil sige, det var kun noget i fik lov til et år, nu skal I lægge det brak igen? Det har jeg svært ved at tro på«, siger miljøministeren.

Advarer mod at bruge korn
Connie Hedegaard advarer samtidig mod, at der dyrkes korn, fordi der er mangel på afgrøder til biobrændsel:

»Jeg har hele tiden advaret mod 1. generations biobrændsel, og at man ikke bare skal gå bevidstløst i gang med det«, siger Connie Hedegaard.

1. generations biobrændsel er lavet af afgrøder og har fået efterspørgslen til at stige på verdensmarkedet. 2. generations biobrændsel er lavet af organisk affald.

Korn er korn
EU Kommissionen meldte ud i juni, at den ville undersøge, hvad der er forsvarligt at bruge til at fremstille biobrændsel af.

»Jeg synes, det ville være passende at afventet en kortlægning fra kommissionen«, siger miljøministeren.

Fødevareminister Hans Christian Schmidt har sagt, at kornet, der skal dyrkes på de danske brakmarker, ikke skal bruges til biobrændsel, men til at spise.

Forsk i 2. generationsbiobrændsel
Men de to ting mener Connie Hedegaard ikke, man kan skille ad:

»Priserne stiger på verdensmarkedet, og hvorfor gør de det? Det gør de bl.a., fordi der er voksende efterspørgsel efter biobrændstof. Korn er jo et råstof, der har en bestemt pris. Man kan ikke sige, det ene går til det ene og det andet til det andet«, siger Connie Hedegaard.

Kritik af biobrændsel
Biobrændsel (ethanol) lanceres som en grønnere form for brændstof, men kritiseres for at være en umenneskelig måde at fodre vores biler på, fordi den første generation af biobrændsel er lavet af afgrøder og har fået fødevarepriserne til at stige i flere af verdens fattige lande.

FN har blandt mange advaret om, at brugen af afgrøder til biobrændsel kan betyde sultedøden for hundredtusinder verden over.

EUs målsætning er, at 10 procent af det brændstof, der sælges i 2020, skal være biobrændsel.