Gråmeleret enshed.

Det er den første tanke, der popper op ved synet af det musegrå rækkehus i Snekkersten. Men indvendig har lejerne Lisbeth og Ove Brandstrup-Andersen fremtryllet deres helt eget drømmekøkken: Et landligt ét af slagsen i massiv ask og med italienske marmorfliser.

»Selv om vi bor til leje i en almen bolig, betragter vi lejligheden som vores helt egen. Vi har jo lavet det præcis, som vi ville have det«, siger Ove Brandstrup-Andersen, 60 år, mens han stryger en hånd hen over egetræsbordpladen.

Forbedringer med godtgørelse
Ægteparret i Snekkersten er ikke de eneste, der har benyttet sig af den mulighed, som en lovændring åbnede for nogle år siden.

Parrets hus er en almen bolig, hvor der tidligere normalt ikke var plads til individuelle forandringer. Men nu har lejere ret til at udføre alle former for forbedringer inde i boligen og desuden få økonomisk godtgørelse ved fraflytning.

Mere end 800 af Boligkontoret Danmarks udlejere har brugt modellen ’Din bolig – dit valg’ til at låne penge af boligafdelingen for at renovere boligen.

Ingen gældsstiftelse
Afdraget på lånet bliver lagt oven på huslejen, så beboerne ikke behøver at stifte gæld.

Flere af landets boligselskaber melder om succeser ved den nye lov. Administrerende direktør Jesper Nygård fra KAD, Danmarks største administrator af almene boliger, siger:

»Det vælter ind med individuelle køkkener og badeværelser, og nogle lejere har lavet altaner og garager. Vi kan mærke, at det er blevet fuldt ud muligt for dem, der bor til leje, at udleve deres boligdrømme. Og det er et vigtigt instrument for at gøre lejeboligen attraktiv«.

Hos Lejerbo, som administrer 39.000 almene boliger over hele landet, bliver råderetten også benyttet.

»Mange har lavet individuelle løft af boligen. Hos os er det overvejende de lidt ældre, midaldrende lejere, som benytter sig af råderetten. Selv om det er en succes, har vi behov for at kunne gøre det endnu mere attraktivt«, siger Palle Adamsen, Lejerbos administrerende direktør.

Større frihed til lejerne
Lisbeth og Ove Brandstrup-Andersen købte deres ønskekøkken for 117.000 kroner i september sidste år. Da håndværkerne var smuttet, oprettede de et lån hos boligafdelingen, som skal tilbagebetales over en 20-årig periode. Det betyder790 kroner mere i husleje om måneden.

»At give 8.200 kroner om måneden for 130 kvadratmeter og en have i Snekkersten er da fundet. Vi elsker området; her er frit, ikke langt til vandet og grønne områder«, siger Lisbeth Brandstrup-Andersen, 55 år, der er serviceassistent på Helsingør Sygehus.

»Ja, denne mulighed er jo et klart brud på den tradition, der siger, at hvis man bor til leje, må man ikke røre en finger. Og mange af vores venner har været overrasket over, at man kunne få så meget ud af det«, supplerer hendes mand.

I morgen udgiver Boligkontoret Danmark bogen ’Din bolig – dit valg’, som skal give et overblik over de første erfaringer med loven.

»Beboerne havde et klart ønske om at kunne råde i deres eget hjem, og vores erfaringer viser, at lejerne virkelig udnytter mulighederne for at få gennemmoderniserede boliger med italienske designerbadeværelser og samtalekøkkener. Lånet, som vi tilbyder, er bundet på boligen og ikke på personen, så folk kan flytte uden at bekymre sig, for beløbet ryger bare videre til den næste lejer«, siger administrerende direktør Michael Demsitz.

Fraflytninger standses
Tilbage i det snekkerstenske, moderne landkøkken viser Lisbeth Brandstrup-Andersen tilfreds rundt.

»Jeg er så glad for mit nye køkken. Før var det hele lavet af lamineret spånplade og med de der ucharmerende 70’er-skabsgrebe af plastik«, siger Lisbeth Brandstrup-Andersen og viser, hvordan hjørnet er blevet udnyttet med en karrusel gemt bag en blød bue af rustfrit stål.

Parrets almene bolig ligger i området Borupgård, som Boligselskabet Danmark en overgang frygtede ville udvikle sig til en ghetto med socialt dårligt stillede. Direktør Michael Demsitz siger:

»Fraflytningsprocenten har været oppe på 25-30 procent i det område. Og så er det de socialt dårligt stillede, indvandrere og sigøjnere, der flytter ind. Sådan en social ghettoisering kan kun stoppe, hvis fraflytningerne stopper og middelklassen bliver boende. Med lånemuligheden har vi sikret, at middelklassen har lyst til at blive boende, fordi de får råd til at lave boligerne efter deres egne ønsker«.

I køkkenet kører Lisbeth Brandstrup-Andersen en skuffe ud, og et systematisk mønster af liggende krydderibøtter åbenbares.

»Er det ikke smart? Så slipper jeg for at bukke mig ned og rode rundt i skabene som før. Og mikrobølgeovnen er gemt bag en skabslåge, der åbnes oppefra«.